Thegn var i det angelsaksiske England et medlem af det jordejende aristokrati af lidt lavere rang. I Norge, Sverige og Danmark må de ses som kongstjenere og rige bønder. Thegner er kendt fra 600-tallet, men især talrige i 900-tallet og 1000-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet thegn: oldnordisk þegn, af germansk *þegna- 'tjener, kriger', svarende til græsk teknon 'barn', af indoeuropæisk *tek- 'frembringe, føde'.

Norge

I Norge betegner thegner en klasse af frie undersåtter, som var særlig forpligtet over for kongemagten og til gengæld havde særlig indflydelse og krav på at blive spurgt.

Sverige og Danmark

I Sverige og Danmark forekommer betegnelsen kun i runeindskrifter og stednavne. På en runesten fra Langå fra omkring år 1000 hører vi eksempelvis om en "meget god thegn", på en lidt tidligere sten fra Glavendrup mindes Ale, den "hæderværdige thegn. Det har været foreslået, at thegner i Danmark og Sverige udgjorde en særlig gruppe af kongstjenere, men storbønder er lige så sandsynligt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig