Kongerejser var bøndernes pligt til frit at transportere kongens og kronens gods og personer.
Faktaboks
- Også kendt som
-
frirejser, kongeægter
kongerejser
Rejsekongedømme
Fra den tidlige middelalder til ind i 1600-tallet befandt de danske konger sig til stadighed på rejse i deres rige. Man betegner denne tid som et rejsekongedømme. Med et følge af stormænd og kancelli besøgte de kongsgårde, slotte og byer, hvor der blev afholdt landsting og retterting, jagter etc.
Også efter enevældens indførelse i 1660 rejste kongerne meget, fx på de store Norgesrejser, der markerede dette lands tilhørsforhold til monarkiet.
Transport og ydelse
Fra den ældste tid påhvilede det bønderne frit at transportere kongen, hans følge og alt rejsegods, kaldet fadeburet, gennem riget. Pligten til at yde kongerejser hvilede længe hårdt på bondebefolkningen.
I takt med, at kongemagten i stigende grad blev stedfast, ændredes begrebet kongerejser til at omfatte alle former for rejser, som bønderne måtte foretage for kronen, først og fremmest kørsel for de kongelige embedsmænd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.