En drost var en højtstående embedsmand i middelalderen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet drost kommer af gammeldansk drotsæte. Første led er drot 'skare, hird'. Ordet havde oprindelig betydningen 'den, der sidder i, er medlem af skaren', senere anvendt om lederen.

I Danmark kendes drosten fra omkring 1200 som den hirdembedsmand, der forestod kongens hofholdning. I 1200- og 1300-tallet var han den fornemste af rigsembedsmændene og den, der trådte i kongens sted, hvis han var borte fra riget eller var mindreårig.

Rigsloven fra 1354 forudsatte, at drosten skulle præsidere over kongens domstol, rettertinget, og også i hertugdømmet Sønderjylland fungerede en drost på hertugens vegne som dommer. Efter drost Henning Podebusks død i ca. 1388 blev embedet ikke genbesat i Danmark i modsætning til i Sønderjylland, hvor det stadig fandtes langt ind i 1400-tallet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig