Faktaboks

Martinus de Dacia

Morten fra Danmark

Død
1304

Martinus de Dacia var dr.theol. fra universitetet i Paris ca. 1280.

Omkring 1287 blev Martinus kansler for kong Erik 6. Menved, som i 1290 forgæves forsøgte at få ham gjort til biskop af Roskilde. Han repræsenterede kongen 1296-1297, da striden mellem kongen og ærkebiskop Jens Grand kom for en pavelig domstol.

Senere vendte Martinus tilbage til Paris, hvor han døde. Hans videnskabelige hovedværk er en håndbog i sprogvidenskab, Modi significandi (Betegningsmåder), som blev brugt ved mange universiteter i et par hundrede år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig