Faktaboks

Magnus Nielssøn

Magnus den Stærke

Magnus Nielsen

Død
4. juni 1134

Magnus Nielssøn var en dansk prins, søn af kong Niels og Margareta Fredkulla, født ca. 1106. Gennem moderens familieforbindelser blev han i 1129 valgt til konge over Västgötaland i Sverige.

Magnus som tronkandidat

I 1124 blev Magnus gift med Richiza, datter af den polske hertug Bolesław 3. Giftermålet skete på baggrund af kong Niels' aktive udenrigspolitik i Østersøområdet, hvor Magnus med tiden kom til at spille en fremtrædende rolle. I 1120'erne var Magnus således på togt mod Småland og Öland, hvor han kæmpede mod asetroende.

Magnus forsøgte også på anden vis at styrke sin stilling som tronkandidat, men her havde han stærke konkurrenter. På dette tidspunkt var Danmark nemlig i høj grad et valgkongedømme, hvor stormændene valgte de nye konger. Især den erfarne Knud Lavard, søn af Erik 1. Ejegod, der var jarl over Slesvig, stod stærkt ved et kommende kongevalg. Knud havde sørget for ro og orden ved sydgrænsen og havde befæstet den vigtige handelsby Slesvig. Dertil havde med tysk accept opnået at blive kåret som fyrste over venderne.

I denne situation så Magnus ingen anden udvej end at rydde sin konkurrent af vejen for at sikre sig den danske trone. Den 7. januar 1131 dræbte Magnus derfor Knud, sandsynligvis i tvekamp.

Borgerkrig

Reaktionen på dette drab lod ikke længe vente på sig. En alliance af Knuds halvbrødre og medlemmer fra forskellige danske stormandsslægterne gjorde oprør mod kong Niels og Magnus; man ville have hævn for drabet af Knud. Oprøret blev ledet af Knuds bror Erik (2.) Emune, der lod sig udråbe som modkonge. Under den følgende borgerkrig kunne Magnus ikke hævde sin position i Sverige, men blev afsat her i 1132.

Oprøret fik desuden i lang tid støtte af den tyske konge Lothar 3., som benyttede mordet på sin lensmand til at blande sig i dansk politik. Magnus måtte i sidste ende bøje sig for det tyske pres og på et tysk rigsmøde i Halberstadt i påsken 1134 tage Danmark som len af Lothar. Derpå blev han her kronet som sin faders medkonge.

I Danmark var det i årene 1132 til 1134 kommet til flere væbnede sammenstød mellem oprørerne og den kongelige hær. Her havde de kongelige styrker for det meste overtaget, og Niels og Magnus søgte derfor i pinsen 1134 den endelige afgørelse mod Erik, der på dette tidspunkt kun havde kontrol over Skåne. Det kom her til slag ved Fodevig, hvor Eriks styrker dog overvældede den kongelige hær. Magnus blev dræbt i slaget sammen med en række af kong Niels' mest magtfulde støtter, heriblandt fem af rigets biskopper. Niels flygtede umiddelbart efter til Slesvig, hvor han dog blev dræbt af byens indbyggere den 25. juni samme år.

Vurderingen af Magnus i samtiden

Langt de fleste samtidige kilder er ret negativt indstillet over for Magnus, idet de giver ham skylden for udbruddet af den langvarige borgerkrig. Man må dog huske på, at disse kilder er stærkt farvet af den politiske situation i 1100-tallet, og de har ofte, som i tilfældet Saxo, tilknytning til Knud Lavards søn, den senere kong Valdemar 1. den Store.

En enkelt kilde, Roskildekrøniken, omtaler derimod Magnus som "flos Danie", Danmarks blomst. Krøniken priser ham som en idealhersker og beklager hans død, men denne tradition fik ikke lov til at præge den historiske opfattelse af Magnus fremover.

Efterkommere af Magnus

Med Richiza havde Magnus sønnen Knud (5.), der i 1140'erne og 1150'erne kæmpede om Danmarks trone. Knytlinge Saga omtaler desuden sønnen Niels, som muligvis er den Niels Jarl, der efter 1158 døde som munk i Esrom kloster.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig