Faktaboks

Gerhard 6.
Død
1404

Gerhard 6. var greve af Holsten og hertug af Sønderjylland som Gerhard 2.

Gerhard var søn af Henrik 2. og Ingeborg af Mecklenburg. Han var gift med Elisabeth.

Gerhard modtog i 1386 Nyborg i forlening med hertugdømmet Sønderjylland (også kaldet Slesvig) sammen med sine slægtninge af det schauenburgske grevehus og udbyggede derved den stadig tættere forbindelse mellem Slesvig og Holsten, der kendetegnede senmiddelalderen. I 1396 nægtede Gerhard ved et møde i Assens at genoptage sit lensløfte fra Nyborg.

I Sønderjylland hævdede han over for sine to yngre brødre med held en eneret til at udøve hertugmagten. Da han med en stor ridderhær ville indtage Ditmarsken, blev han 1404 sammen med mange af sine mænd dræbt i et slag ved Süderhamme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig