Faktaboks

Esger Juul
Død
17. januar 1325

Esger Juul var en dansk ærkebiskop.

Esger Juul var af højadelig jysk slægt og søn aristokraten Niels Juul. Som kong Erik 6. Menveds befuldmægtigede var han med til at afslutte den store ærkebispestrid i slutningen af 1200-tallet. Efter i 1306 at have været biskop i Aarhus blev han i 1310 af paven udnævnt til ærkebiskop i Lund.

Derefter ophørte det gode forhold til kongen, der bl.a. mistænkte Juul for at støtte den nørrejyske rejsning i 1313. Juul holdt i 1314 et møde, et provinskoncil, og var i stand til at hævde sit primat over den svenske kirke. I 1317 fremkom et endeligt brud med kongen. Også efter at denne i 1320 var blevet afløst af kong Christoffer 2., fortsatte det slette forhold mellem konge og ærkebiskop.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig