Birka

Birka var Sveriges største og vigtigste by i vikingetiden. Birka lå på den lille ø Björkö i Mälaren 30 km vest for Stockholm og med gode forbindelser til Østersøen og til et stort og rigt opland. Byen eksisterede formodentlig fra midten af 700-tallet til omkring 975, hvorefter en del af dens funktioner blev overtaget af Sigtuna. Over for Birka ligger Adelsö, som i middelalderen og muligvis allerede i vikingetiden har haft en kongsgård. I dag er Björkö fredet.

Der er foretaget mange udgravninger i Birka, hvoraf de vigtigste fandt sted i slutningen af 1800-tallet under Hjalmer Stolpe, i 1930'erne under Holger Arbman, omkring 1970 under Björn Ambrosiani og Birgit Arrhenius og 1990-1995 under Ambrosiani. Byen strakte sig over et ca. 7 hektar stort område og lå på øens nordvestside på "Svarta jorden" (efter den sorte jord, der stadig præger området). I 900-tallet blev den befæstet mod land med en halvkredsvold. Mod syd lå Borg, en tilflugtsborg, på et klippeplateau. Anløbsbroer strakte sig ud i vandet, og pælespærringer beskyttede havnen. Øen havde flere havnemuligheder andetsteds.

Store gravpladser omgav Birka; den største er Hemlanden med ca. 1600 gravhøje. Mange grave er undersøgt, og de rige fund hører til de vigtigste og mest kendte fra vikingetiden. Sammen med fundene fra byområdet fortæller de om bl.a. levevilkår, dragter, håndværk og vidtstrakt handel med det øvrige Skandinavien, Vesteuropa, Baltikum, Rusland og Det Byzantinske Rige samt om kontakter med det arabiske kalifat.

Byen er første gang omtalt i en kilde fra omkring 875 i forbindelse med besøg af Ansgar og andre missionærer tidligere i 800-tallet. Birka var da en blomstrende by med international handel, en konge, kongelige embedsmænd, et ting, gudedyrkelse mv. Sveriges første kirke blev bygget her af Ansgar.