Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marsk

Oprindelig forfatter JEO Seneste forfatter Redaktionen

marsk, (fork. af marskal), ældre nordisk betegnelse for rigsembedet som militær øverstbefalende. Marsken var oprindelig en fyrstelig staldembedsmand, staller, tilknyttet hirden, men blev i højmiddelalderen kongens øverste hærfører, der tillige havde ansvar for de militære opgaver, som ikke løstes gennem det almene folkeopbud. Skiftet synes at have fundet sted senest under Valdemar 2. Sejr, dvs. i begyndelsen af 1200-t. I Sverige nævnes marsk første gang i 1268, mens embedet ikke kendes i Norge. Under kong Oluf 2. udvidedes titlen til "vor og vort riges marsk", og fra 1536 benyttedes titlen rigsmarsk, det højeste embede efter rigshofmesteren og den kongelige kansler. Efter Anders Billes død 1657 besattes embedet ikke, og det forsvandt med enevældens indførelse. I Sverige var Carl Gustav Wrangel (d. 1676) den sidste rigsmarsk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens E. Olesen: marsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122407