• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lensvæsen

Oprindelig forfatter MHGel Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/17834/=ud_a_138690.mp3?revision=1

lensvæsen, overdragelse af jord, indtægter og øvrighedsmagt mod forpligtelse til mere eller mindre præcist defineret troskab og tjeneste. Lensvæsen er en snævrere institutionel og statsretlig betydning af begrebet feudalisme til forskel fra den videre betydning, som feudalisme har inden for marxismen, nemlig som betegnelse for den produktionsmåde, der gik forud for kapitalismen. Lensvæsenet ansås tidligere for at have udgjort den grundlæggende struktur i middelalderens (vest)europæiske samfund, men i de senere år er forskningen, bl.a. inspireret af antropologien, i stigende grad nået til den opfattelse, at lensvæsenet i sin oprindelse i 800-1000-t. kun var en af mange faktorer, der indgik i magtstrukturerne i sædvaneretligt baserede samfund med svag øvrighedsmagt. I praksis synes slægts-, venskabs- og klientelrelationer at have været nok så betydningsfulde som det egentlige lensforhold, hvis funktion ofte synes at have været at give sådanne andre relationer et konkret udtryk. Det samme gælder i forhold til kongemagten, som ikke på noget tidspunkt kan reduceres til den blotte position som øverste lensherre.

Som redskab til systematisk at strukturere den politiske magt under fyrstens kontrol synes lensvæsenet tidligst at have været anvendt af de normanniske konger i England efter Vilhelm 1.s erobring af landet i 1066. Generelt blev lensvæsenet dog først et redskab i fyrstemagtens tjeneste, efter at den tidligere ret flydende sædvaneret på området i midten af 1100-t. var blevet systematiseret i skriftlig form af norditalienske jurister i de såkaldte Libri feudorum 'Lensbøgerne'. Dette værk knyttedes som et tillæg til romerretten, der på samme tid blev genstand for fornyet interesse.

Ligesom den øvrige romerret blev lensretten i denne form i de følgende århundreder et politisk middel for fyrstemagten til at udvide kontrollen med det regionale aristokrati, navnlig i Frankrig. Forestillingen om lensvæsenet som et konsekvent hierarkisk system af afhængighedsforhold, "lenspyramiden" med kongen eller fyrsten i spidsen, synes således i høj grad at være et produkt af juridiske konstruktioner fra 1200-1700-t.

Annonce

Danmark

Denne reviderede opfattelse af lensvæsenet får følger, også for tolkningen af samfundsudviklingen i de europæiske områder, der hidtil er blevet set som stående uden for eller kun marginalt berørt af lensvæsenet, fx Danmark. For Danmarks vedkommende er der tidligere lagt stor vægt på, at lensvæsen i lensretlig forstand kun forekom i forbindelse med de såkaldte fyrstelen, der oprettedes i 1200-t., og hvoraf kun hertugdømmet Sønderjylland fik varig betydning. Der må nu lægges større vægt på, at de grundlæggende magtstrukturer, udtrykt ved slægts-, venskabs- og klientelrelationer, havde samme karakter i Danmark som i Vesteuropa, uanset at personlige troskabs- og tjenesteforhold kun undtagelsesvis modsvaredes af forleninger.

En vis begrebsforvirring er opstået som følge af, at de øverste embeder i lokalforvaltningen (forløbere for amterne) i Danmark fra senmiddelalderen til midten af 1600-t. kaldtes len. Disse len var imidlertid embeder, hvortil kongens frie ind- og afsættelsesret i princippet forblev uantastet, og i deres substans svarede de til de tyske og franske fogedier. Brugen af ordet len i denne forbindelse skyldes ordets sproglige rod, som er fælles med verbet at låne. Det betegner således en midlertidig overdragelse som modsætning til ejendomsret. Det tyske ord Lehen har samme rod, men kom som følge af lensvæsenets udvikling i Tyskland i 1000-1200-t. til at betegne en besiddelsesform, der reelt svarede til fuld ejendomsret, betinget af opfyldelsen af bestemte forpligtelser ligesom i det øvrige europæiske lensvæsen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael H. Gelting: lensvæsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115872