Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

krongods

Oprindelig forfatter CPoR Seneste forfatter Redaktionen

krongods, statens (dvs. kongens) jordegods. I 1200-t. var krongodset opdelt i to dele: kongelev og patrimonium. Kongelevet var kongemagtens institutionsgods, mens patrimoniet var kongeslægtens arvegods.

Perioden 1242-1327 var præget af strid om arveretten til patrimoniet mellem kongerne og andre arvinger. Fra Valdemar 4. Atterdags tid forsvandt skellet mellem kongelev og patrimonium, og krongodset var derefter udeleligt. Valdemar 4. Atterdag og Margrete 1. øgede krongodset kraftigt ved inddragelse af adelsgods. Ved middelalderens slutning udgjorde krongodset ca. 10 % af alt gods i landet.

En kraftig forøgelse skete ved Reformationen i kraft af inddragelse af bispe- og klostergodset samt konfiskation af oprørske selvejerbønders gårde. Frem til 1660 udgjorde krongodset derefter 40-50 % af alt jordegods i riget, 1662-64 blev halvdelen af krongodset overladt rigets kreditorer, og hovedparten af resten blev enten solgt eller overdraget bønderne i arvefæste 1764-88.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten P. Rasmussen: krongods i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111449