Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kongevalg

Oprindelig forfatter STC Seneste forfatter Redaktionen

kongevalg, tronskifteprocedure i et valgkongedømme, dvs. hovedparten af Europas middelalderlige kongedømmer. De germanske folk valgte oprindelig deres konger blandt slægter, der mentes at nedstamme fra guderne, og tronfølgerens legitimitet var altså her afhængig af biologisk tilknytning til bestemte slægter. Formelt udøvedes valgretten af samfundets frie og våbenføre mænd på repræsentative forsamlinger, i Danmark på landstingene.

I løbet af middelalderen blev kongemagten reelt arvelig mange steder, samtidig med at valget blev afgjort af en mindre gruppe af samfundets stormænd, i Danmark af Rigsrådet.

I Det Tysk-romerske Rige var kongeværdigheden dog frigjort fra afstamningsmæssige bindinger ved Den Gyldne Bulle fra 1356, der stadfæstede kurfyrsternes frie valg af konge (se gylden bulle).

Annonce

Moderne monarkier er alle arvelige, idet de bygger på en juridisk regulering og ordning af tronfølgen, der nøje fastsætter arverækkefølgen for medlemmer af kongehuset, dvs. kongens slægt.

Danmark var formelt et valgkongedømme indtil 1660, da Frederik 3. indførte arvekongedømmet for Danmark og Norge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stephen Turk Christensen: kongevalg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109120