• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Valdemar 4. Atterdag

Oprindelig forfatter ViEtt Seneste forfatter Redaktionen

Valdemar 4. Atterdag. Kalkmaleri i Sankt Peders Kirke i Næstved. Valdemar og dronning Helvig ses knælende foran Vorherre og den korsfæstede Kristus. Den latinske indskrift fortæller, at I 1375, dagen før Sankt Chrispinus fest, døde — glem det ikke — kong Valdemar. Han hviler i Kristus. Kalkmaleriet, der er fra ca. 1400, blev fundet i forbindelse med en restaurering af kirken 1883-85.

Valdemar 4. Atterdag. Kalkmaleri i Sankt Peders Kirke i Næstved. Valdemar og dronning Helvig ses knælende foran Vorherre og den korsfæstede Kristus. Den latinske indskrift fortæller, at I 1375, dagen før Sankt Chrispinus fest, døde — glem det ikke — kong Valdemar. Han hviler i Kristus. Kalkmaleriet, der er fra ca. 1400, blev fundet i forbindelse med en restaurering af kirken 1883-85.

Valdemar 4. Atterdag, ca. 1320/1324-24.10.1375, konge af Danmark fra 1340, yngste søn af Christoffer 2. og Eufemia af Pommern. Efter at hans far i 1326 var draget i landflygtighed, voksede Valdemar op ved den tysk-romerske kejser Ludvig 4. Bayrerens hof, og tilknytningen til fyrstehuset Wittelsbach fik stor betydning for hans vej til tronen.

Danmark var pantsat til de holstenske grever, og Valdemars storebror Ottos oprørsforsøg var slået fejl i 1334, men Niels Ebbesens mord på grev Gerhard 3. af Holsten i 1340 åbnede nye muligheder for Valdemar. Forhandlinger om hans overtagelse af tronen blev snart indledt. Resultatet blev, at Valdemar skulle ægte Helvig, den slesvigske hertug Valdemars (3.) søster, og samtidig opnå ret til at indløse de danske landsdele til bestemte terminer. Medgiften, der omfattede Aalborghus og området nord for Limfjorden, blev udgangspunktet for Valdemars følgende samling af Danmark, som skete ved en kombination af pantindløsning og politiske og militære midler.

I 1343 erhvervede han København, året efter Kalundborg og Søborg og i 1346 Tårnborg (Korsør) og Vordingborg. Salget af hertugdømmet Estland til højmesteren af Den Tyske Orden, Goswin von Herike (d. 10.9.1359) i 1346 gav ham midler til at indfri gælden til fyrstehuset Wittelsbach og dermed sikre uafhængigheden i forhold til denne slægt. Det blev samtidig bestemt, at Valdemars storebror Otto skulle indtræde i Den Tyske Orden. Efter denne diplomatiske sejr kunne Valdemar roligt drage på pilgrimsrejse til Jerusalem i 1347. I disse år blev også størstedelen af Fyn samt Lolland, Falster og Møn indløst. Den sorte døds rasen i 1349-50 rystede imidlertid hele landets økonomiske fundament, og befolkningstabet var meget stort.

Annonce

I ægteskabet med Helvig fik Valdemar seks børn, hvoraf tre blev voksne. En søn, Christoffer, døde uventet i 1363, og problemet om tronfølgen forblev uløst. Den ene datter, Ingeborg (f. 1347), blev gift med hertug Henrik af Mecklenburg, den anden, Margrete (1.), blev i 1359 forlovet med Norges konge, Håkon 6., der var søn af den svensk-norske kong Magnus Eriksson; ifølge aftalen skulle Valdemar komme Magnus Eriksson til hjælp i forbindelse med et oprør i Sverige. Hermed fik Valdemar lejlighed til at genvinde Skåne, der var blevet pantsat til Sverige i 1332. Den danske hær trængte hurtigt op i Skåne, og selvom ægteskabsaftalen blev opsagt, fortsatte Valdemar og erobrede i 1361 Gotland.

Indenrigspolitisk søgte Valdemar at stabilisere forholdene. Ved en rigsforsamling i Kalundborg udstedtes Landefreden af 1360, der kan betragtes som en slags håndfæstning.

Valdemar 4. Atterdag.  Fantasiportræt. Et kobberstik fra 1600-t.

Valdemar 4. Atterdag. Fantasiportræt. Et kobberstik fra 1600-t.

Valdemars aggressive politik udløste en krig med hansestæderne 1362-64. Den ændrede dog intet nævneværdigt og afholdt ikke Valdemar fra en større Europarejse, hvorunder han bl.a. modtog det pavelige ærestegn Den Gyldne Rose. Desuden vandt han en ny udenrigspolitisk sejr, da Margrete efter nye forhandlinger blev gift med Håkon 6. i 1363.

Krigen brød imidlertid ud igen i 1367, og nu stod Valdemar over for et mægtigt forbund, der bl.a. omfattede hansestæderne, Sverige og Mecklenburg. Danmark led et stort nederlag, og ved Freden i Stralsund 1370 fik hansestæderne for en 15-årig periode overladt de skånske slotte Falsterbo, Skanör, Malmø og Helsingborg samt 2/3 af indtægterne herfra. Konsekvenserne af dette begrænsedes dog ved, at Valdemars tro drost, Henning Podebusk, blev sat til at bestyre slottene.

Valdemar Atterdag udviste en forbløffende handlekraft kombineret med en kynisme, der satte ham i stand til at udnytte enhver mulighed for at nå sine politiske mål. Ved sin død på Gurre Slot i 1375 efterlod han sig således et stærkt og genrejst rige. Betydningen af tilnavnet er uvis.

Valdemar 4. Atterdag ligger begravet i Sorø Klosterkirke.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vivian Etting: Valdemar 4. Atterdag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177993