Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sunesønnerne

Oprindelig forfatter Kraemm Seneste forfatter Redaktionen

Sunesønnerne, sønner af den sjællandske stormand Sune Ebbesen, der var af Hvideslægten. Man kender til syv sønner: Torben (d. 1198), Johannes (d. ca. 1201), Ebbe (d. 1208), Lars (d. 1208), Peder (d. 1214), Jacob (d. 1246) og Anders Sunesen. Sunesønnerne hørte til landets absolutte elite under Valdemar Sejrs styre. Anders og Peder, der begge havde studeret i Paris, havde på skift embedet som kongens kansler. Peder blev desuden biskop i Roskilde ca. 1192, og Anders blev ærkebiskop 1201. Peder forestod i 1198 sammen med Torben et felttog mod grev Otto af Brandenburg; Torben blev dræbt, og Peder faldt i fangenskab, men flygtede snart. Johannes døde under en pilgrimsrejse til Jerusalem. Ebbes datter Benedicte var gift med den svenske kong Sverker 2. Karlsson; da han blev fordrevet af Erik Knutsson, indledte Sunesønnerne tilsyneladende på egen hånd et felttog mod Sverige. De led nederlag i Slaget ved Lena 1208, og både Ebbe og Lars faldt. Jacob, der havde gods på Møn, synes at have forestået landets ledelse under Valdemar 2. Sejrs fangenskab 1223-26 og stillede sig som garant for den løsesum, der blev aftalt for løsladelsen. Det ældste kendte private segl fra Danmark har tilhørt Jacob; i en andagtsbog, Sunesønnernes Psalter, er der indført notitser om Jacobs slægt side om side med den svenske og den danske kongeslægt. Sunesønnerne var umådelig rige på gods, især i Midt- og Nordsjælland. De skænkede rige gaver til kirker og klostre, især Sorø Kloster, i hvis kirke Torben, Lars og Ebbe ligesom deres forældre blev begravet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Kræmmer: Sunesønnerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167080