• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Jensen Lodehat

Oprindelig forfatter TrDa Seneste forfatter TrDa

Peder Jensen Lodehat. I 1763 aftegnede Søren Abildgaard Lodehats gravsten i Roskilde Domkirke. Den latinske randtekst, der nu er så slidt, at den er svær at læse i sin helhed, lyder i oversættelse: Her ligger den agtede pater og herre, hr. Peder, fordum bisp i Roskilde, sammen med sin elskede bror Anders Jensen og sin søster Cecilie. Han døde 1416 dagen efter Lukas Evangelist [dvs. 19. oktober]. Bed for dem.

Peder Jensen Lodehat, død 19.10.1416, dansk biskop. Af beskeden sjællandsk adel gjorde Lodehat karriere i dronning Margrete 1.s tjeneste.

I 1382 blev han biskop i Växjö i Sydsverige, men flyttede 1386 til Århus, hvor han som biskop og rigsråd var med til at udpege dronningen til rigets "fuldmægtige formynder".

I 1395 blev han biskop af Roskilde og kaldtes rigskansler. Han deltog i de fleste store unionsmøder og beseglede 1397 Kalmarunionsbrevet (se Kalmarunionen).
Han ses i betydeligt omfang at have finansieret dronningens politik.

Lodehat benyttede også store midler til at opføre altre i sine domkirker, ligesom han ca. 1400 begyndte byggeriet af Gjorslev.

Annonce

Efter dronningens død førte han hendes lig til Roskilde Domkirke, og i sine sidste år støttede han kong Erik 7. af Pommerns Slesvigpolitik.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Troels Dahlerup: Peder Jensen Lodehat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=507893