Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ove Bille

Oprindelig forfatter PI Seneste forfatter Redaktionen

Ove Bille, d. 1555, dansk biskop. Begavet med administrative evner virkede Ove Bille som kansler for de tre konger Hans, Christian 2. og Frederik 1. Hans tjeneste i kancelliet gennem 21 år belønnedes med høje gejstlige embeder, der i 1520 kulminerede med bispesædet i Århus.

Ved Reformationen i 1536 behandledes den trofaste kongetjener mildere end de andre katolske bisper, idet han allerede i 1537 blev løsladt af sit fangenskab og siden fik flere rige forleninger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Ingesman: Ove Bille i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47070