Faktaboks

Niels Bugge
Død
1358

Niels Bugge var en jysk herremand, som ejede borgen Hald ved Viborg.

Niels Bugge var storgodsejer med hovedsæde på Hald ved Viborg. Da Valdemar 4. Atterdag i 1343 blev herre over Midtjylland, blev Niels Bugge en af hans vigtigste rådgivere.

Som de fleste andre jyske stormænd var han dog ofte i opposition til kongen, og han var blandt anførerne i de jyske oprør i 1351-1353 og 1357-1359.

Under det sidste oprør forhandlede han sammen med Uffe Stigsen og Peder Andersen i 1358 forgæves om fred med kongen. På vej hjem fra forhandlingerne i Slagelse blev de tre dræbt i Middelfart. Kongen blev mistænkt for de tre mord, men svor sig fri.

Borgere i Middelfart fik skylden og blev pålagt en årlig bøde, de såkaldte "Buggespenge", der blev betalt helt frem til 1874.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig