Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Martinus de Dacia

Oprindelig forfatter SEbb Seneste forfatter Redaktionen

Martinus de Dacia, Morten fra Danmark, d. 1304, dr.theol. fra universitetet i Paris ca. 1280. Ca. 1287 blev Martinus kansler for kong Erik 6. Menved, som i 1290 forgæves forsøgte at få ham gjort til biskop af Roskilde. 1296-97 repræsenterede han kongen, da striden mellem kongen og ærkebiskop Jens Grand kom for en pavelig domstol. Senere vendte Martinus tilbage til Paris, hvor han døde. Hans videnskabelige hovedværk er en håndbog i sprogvidenskab, Modi significandi (Betegningsmåder), som blev brugt ved mange universiteter i et par hundrede år.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sten Ebbesen: Martinus de Dacia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122502