Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jakob Erlandsen

Oprindelig forfatter ALK Seneste forfatter Redaktionen

Jakob Erlandsen, d. 1274, ærkebiskop i Lund. Jakob Erlandsens mor var af den mægtige Hvideslægt, hans far af ukendt oprindelse. Han blev uddannet i udlandet og opholdt sig en tid ved pavehoffet, hvor han blev æreskapellan.

I 1249 blev han af paven indsat som biskop i Roskilde, hvilket afgjorde den strid, der havde været omkring besættelsen af embedet. Hans embedsførelse var præget af en nidkær fastholdelse af Roskildekirkens rettigheder, bl.a. i København, men også af omsorg for socialt udsatte grupper som syge, hjemløse og studenter. På det område synes han navnlig grebet af de idealer, som lå bag franciskanernes religiøse virksomhed.

I 1254 blev Jakob Erlandsen valgt til ærkebiskop i Lund trods modstand fra kong Christoffer 1. Kongens uvilje mod Jakob Erlandsen kan bl.a. skyldes, at Jakob Erlandsens familie formentlig støttede slægten Abel, som Christoffer og senere hans efterkommere søgte at holde borte fra den danske trone.

Annonce

I Lund tog Jakob Erlandsen straks den opgave op at modernisere den skånske kirkeret ved at bringe den i større overensstemmelse med den internationale. Hans moderniseringsforsøg blev energisk modarbejdet af skåningerne, som fandt en forbundsfælle i Christoffer 1., der frygtede en beskæring af sin magtudøvelse over den danske kirke; denne kirkekamp kom til at strække sig over 20 år.

Bisperne forsøgte at afværge kongelig indblanding ved et rigskoncilium i 1256 i Vejle. Resultatet af dette blev Vejlekonstitutionen, som bestemte, at der ville blive nedlagt gudstjenesteforbud, interdikt, i hele Danmark, såfremt en biskop blev fængslet af kongen eller på kongens foranledning. Selv i internationalt perspektiv var Vejlekonstitutionen usædvanlig hård; den forhindrede imidlertid ikke, at Jakob Erlandsen blev fængslet i februar 1259 for dog senere ud på sommeren samme år at blive frigivet.

Herefter førtes striden for den pavelige domstol, og den blev præget af hyppige paveskifter og forskellige holdninger til sagen, hvilket medvirkede til, at Jakob Erlandsen ikke kunne få sit standpunkt ført igennem; i 1264 måtte han nedlægge sit embede og drage til Rom.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om Jakob Erlandsen:

danmarkshistorien.dk

Pavelige legater søgte at bilægge striden, men først i 1272 aftaltes en voldgift omsider. På vej tilbage til Lund for at genindtræde i sit embede døde Jakob Erlandsen imidlertid på Rügen. Han blev begravet i franciskanerkirken i Lund. Det endelige forlig, som mægledes på det 2. Lyonkoncil 1274, var et nederlag for Jakob Erlandsens parti.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Leegaard Knudsen: Jakob Erlandsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71929