Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik 2.

Oprindelig forfatter EAlb Seneste forfatter BlochP

Henrik 2., Jernhenrik (Isern Hinnerk), ca. 1317-85, greve af Holsten; søn af Gerhard 3. (den kullede greve), far til Gerhard 6. Efter Niels Ebbesens drab på faderen overtog Henrik sammen med broderen Klaus den rendsborgske del af Holsten og faderens panterettigheder i Danmark; Sydslesvig blev ikke indløst, og Vestfyn beholdt de til ca. 1365. I forholdet til den danske kongemagt overlod Henrik sin bror at spille hovedrollen for selv at udmærke sig som feltherre. I Hundredårskrigen deltog han således som lejetropsfører på engelsk side i Slaget ved Crecy i 1346.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esben Albrectsen: Henrik 2. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90613