Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik 6. Menved

Oprindelig forfatter EAlb Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Erik 6. Menved. Nummereringen af Erik'erne har ikke altid været den samme.

Erik 6. Menved. Nummereringen af Erik'erne har ikke altid været den samme.

Erik 6. Menved, 1274-13.11.1319, konge af Danmark fra 1286, søn af Erik 5. Klipping og Agnes af Brandenburg, gift med Ingeborg af Sverige. Erik hyldedes allerede i 1276 af de danske stormænd. Da han overtog regeringen efter sine formyndere i 1293, måtte han sikre sin kongemagt mod angreb fra den norske konge og de fredløse, der var blevet dømt for drabet på hans far i Finderup Lade.

I den nordiske politik søgte Erik tilknytning til Sverige ved ægteskab med kong Birger Magnussons søster, og ved at den svenske konge ægtede hans søster Margrete. Deres fælles bestræbelser, rettet mod Birgers bror, hertug Erik, der skabte et rige på grænsen mellem de tre nordiske lande, mislykkedes dog.

Indvævet i den nordiske politik var også kongens forhold til ærkebiskop Jens Grand. Ærkebiskoppen støttede de danske og norske stormænd, der gik imod kongen, og i 1294 lod Erik 6. Menved ham fængsle. Det førte til en proces ved pavestolen, hvori kongens kansler, magister Martinus de Dacia (Morten Mogensen), fungerede som prokurator. Pave Bonifacius 8. fældede i 1297 en dom, der lagde interdikt over Danmark og påbød tilbagelevering af det beslaglagte kirkegods. Forligsbestræbelser mislykkedes længe, men sagen ordnedes ca. 1300, da Erik sendte et bønskrift til paven, der sluttede med ordene: "Tal, Herre, din tjener hører" (1.Sam. 3,9). Erstatningen for det beslaglagte kirkegods nedsattes, og Jens Grand blev forflyttet til Riga.

Annonce

Erik 6. Menved forsøgte at genoplive Valdemar 2. Sejrs ekspansive politik i Østersøen i forbund med fyrst Henrik af Mecklenburg. I Nordtyskland lykkedes det ham i 1307 at opnå skytsherredømme over Lübeck, og han blev lensherre over en række mindre, nordtyske fyrster, således 1311-12 over fyrstendømmet og byen Rostock.

Eriks bror, hertug Christoffer, som kongen havde ligget i strid med siden begyndelsen af 1300-t., sluttede sig til hans nordtyske modstandere, Brandenburg og Pommern, og blev til alt uheld den barnløse konges efterfølger. Christoffer 2. formøblede snart Eriks resultater, der var opnået ved stor belastning af kronens finanser.

Erik 6. Menved og Ingeborg af Sverige blev gravlagt i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Kongens tilnavn er af dunkel og omstridt oprindelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esben Albrectsen: Erik 6. Menved i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71857