Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dannevirke

Oprindelig forfatter HHeAn Seneste forfatter Redaktionen

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

Dannevirke, Danevirke, voldkompleks, der fra ca. 500-1200-t. dannede et frontalforsvar ved rigets sydgrænse. Dannevirke strakte sig tværs over Jylland fra fjorden Slien i øst til Rejde Å og floden Trenen i vest og er det største forhistoriske forsvarsværk i Nordeuropa. Hovedvolden med i alt otte byggefaser udgjorde i hele perioden centrum i anlægget.

Den danske hær trak sig tilbage fra Dannevirke i krigen 1864. Dannevirke er med på en oversigt over centrale personer, steder og begreber i krigen 1864.

Syd for Dannevirke lå Kovirke som en alternativ stilling med kun én byggefase. Den skriftlige overlevering er sparsom, men voldene har været genstand for mange arkæologiske undersøgelser, og moderne dateringsmetoder har muliggjort en kronologi.

Det tidlige Dannevirke

Kulstof 14-dateringer antyder, at det tidlige Dannevirke blev grundlagt i anden halvdel af 600-t. De nyeste resultater, der blev fremlagt i 2014, daterer imidlertid de ældste anlæg, der består af en jordvold med en foranliggende voldgrav vendt mod syd, til at være ældre end 500 e.Kr. Der byggedes først tre gange i form af simple jordvolde; fjerde fase, en palisadevold med svær tømret front, er dendrokronologisk dateret til 737. Den femte er Kampestensmuren, der omsluttede endnu stående stolper fra palisadevolden og derfor næppe er meget yngre.

Annonce

Til det tidlige Dannevirke henregnes også Østervolden på halvøen Svans og et nyopdaget, cirka 900 meter langt undersøisk anlæg i Slien ved halvøen Rejsholm mellem Dannevirke og Østervolden.

Ved udgravninger 2009-10 i Kampestensmuren nær Danevirke Museum sydvest for Slesvig by fandt man Dannevirkes hidtil eneste port (Kalegat eller Viglesport), der hvor Hærvejen krydser voldanlægget. I 2014 blev porten dateret til at være fra senest 500 e.Kr. Porten synes at have været i brug endnu i begyndelsen af 1200-t.

Navnet Dannevirke kendes fra 1100-t. som Danæwirki 'danernes virke', dvs. 'befæstningsanlæg'.

Tolkningen af Dannevirke bygger på forestillinger om et tidligt dansk rige med en fast forsvarspolitik og en dertil hørende organisation af den krigsmagt, der var nødvendig for et frontalforsvar. I de skriftlige kilder optræder omkring 700 en konge over "danernes vilde folk", Angantyr. Med Dannevirke markeredes territoriets sydgrænse, i første række mod nabofolkene, de abodrittiske og nordsaksiske stammer.

I 700-t. ekspanderede Frankerriget, og betydningen af grænseforsvaret øgedes; i begyndelsen af 800-t. herskede der krigstilstand mellem de to riger, og med overleveringen om kong Gudfreds voldbyggeri 808 dukker Dannevirke op i historien. Dog kan man ikke sikkert udpege Gudfredsvolden mellem de mange byggerier.

Det sene Dannevirke

Dette anlæg bestod dels af nyt byggeri på Hovedvolden, der dendrokronologisk er dateret til før 954, dels af Forbindelsesvolden, der er dateret til 964/65-968. Harald 1. Blåtand kan her opfattes som bygherren. Der er tale om meget store jordvolde med lange skrå fronter, der i anden halvdel af 1100-t. afsluttes med Valdemarsmuren. Denne mur, der var opført af Valdemar 1. den Store som noget af det første teglstensbyggeri i Danmark, beklædte Hovedvoldens front.

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

At Dannevirke igen blev taget i brug, skyldtes ændringer i magtbalancen. Der var således tre krige med Det nygrundlagte Tysk-romerske Rige i 900-t.; der fulgte i 1000-t. et vist pres fra abodritterne, og i 1100-t. var både Det Tysk-romerske Rige og nordtyske fyrster farlige for Danmark. Stats- og militærpolitiske ændringer førte i 1200-t. til en opgivelse af det gamle grænseforsvar, men 500-600 års fastholdelse af linjen tyder på, at den havde fungeret effektivt indtil da.

Kovirke

Denne alternative stilling har en særlig palisadekontruktion i fronten og en snorlige flugt. Volden er kulstof 14-dateret til tiden mellem 770 og 970. Det er foreslået at se den som den arkæologisk "manglende" Gudfredsvold, men den egenartede konstruktion har også ligheder med ringborgene i Danmark fra omkring 980. Det ligger dog fast, at Kovirke skal ses i sammenhæng med Dannevirkebyggerierne.

Dannevirke under de slesvigske krige

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

Under de slesvigske krige i 1800-t. kom Dannevirke til at danne rygraden i en moderne feltstilling, og i 1864 var store hærstyrker samlet på begge sider af befæstningsanlægget.

Da man fra dansk side indså, at den danske hær, der var i undertal, ikke kunne holde stillingen, blev det i al hast besluttet at rømme Dannevirke, hvilket i befolkningen blev betragtet som et stort nederlag, nærmest et forræderi.

Den genoptagne brug af forsvarsværket medførte store ændringer, som i forbindelse med århundreders plyndringer og sløjfninger bevirkede, at de originale levn fra oldtid og middelalder kun stedvis forblev urørte i terrænet.

Udforskningen af Dannevirke

Udforskningen begyndte samtidig med skansebyggeriet i 1861; på forskningens nuværende stade er man dog kun et skridt på vejen til en forståelse af de komplicerede anlæg. Der mangler stadig udgravninger på væsentlige steder i monumentet, det kronologiske net er endnu stormasket, og nogle af de her dragne konklusioner beror på en fortolkning af en ikke altid entydig stratigrafi.

I landsbyen Dannevirke (Dannewerk) umiddelbart sydvest for Slesvig by åbnedes i 1990 Danevirke Museum af Sydslesvigsk Forening. Nær museet genopførtes i 2001 Skanse 14 fra 2. Slesvigske Krig i 1864.

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished