Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dagmar

Oprindelig forfatter NDam Seneste forfatter Redaktionen

Dagmar. Det første vers i visen Dronning Dagmars død fra Anna Basses håndskrift fra omkring 1600 lyder Dronning Damor legger I rinngsted Syg: thill Ribe, Lader hun Sig Wenndte. Alle di fruer i Danmarck Erre den lader hun thill Sig hendte Wdj Ringsted huilles Dronnig Dagmor. I et håndskrift fra 1580'erne hedder det derimod, at hun ligger i Ribe siug. Dagmarvisen er næppe ældre end fra begyndelsen af 1500-t.

Dagmar, d. 1212, dansk dronning, Valdemar 2. Sejrs første hustru, mor til Valdemar den Unge. Dagmar var datter af kong Ottokar 1. af Bøhmen (ca. 1155-1230), og ægteskabet med den danske konge i 1205 har sandsynligvis været en politisk alliance. Der findes ikke mange skriftlige udsagn om Dagmar, men Rydårbogen, der er skrevet midt i 1200-t., oplyser, at hun medvirkede til at få løsladt biskop Valdemar af Slesvig, og folkeviser fra 1500-t. berømmer hendes skønhed og blidhed. Hun blev begravet i Ringsted, hvor der ved udgravningen af kongegravene i Skt. Bendts Kirke i 1600-t. bl.a. blev fundet et byzantinsk kors, udført i 1000-t.; det kaldes Dagmarkorset.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nanna Damsholt: Dagmar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60467