Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoffer 2.

Oprindelig forfatter EAlb Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Christoffer 2., 29.9.1276-2.8.1332, konge af Danmark fra 1319, søn af Erik 5. Klipping og Agnes af Brandenburg, gift med Eufemia af Pommern.

Christoffer fik kort før 1307 af sin bror, Erik 6. Menved, overladt (Sønder)Halland og Samsø som hertugdømme. Hans mål var dog at blive konge, og med henblik herpå allierede han sig med Erik Menveds fjender, svenske hertuger, kong Håkon 5. Magnusson af Norge, den oprørske ærkebiskop Esger Juul og markgreven af Brandenburg. 1315-19 var han en af kongens hovedmodstandere og foranstaltede invasion i Skåne.

Ved Erik Menveds død i 1319 nåede Christoffer sit mål, men måtte som den første danske konge udstede en valghåndfæstning, der stillede hårde betingelser for udøvelse af kongemagten. Han måtte overtage hele broderens betydelige gæld, som skulle tilbagebetales ved hjælp af rigets almindelige indtægter, dvs. at han ikke måtte pålægge ekstraskatter. Endvidere opnåede rigets stænder at få alle deres privilegier bekræftet.

Annonce

Som konge knyttede han sig fortsat til Brandenburg, der var gået over til slægten Wittelsbach. Christoffers datter, Margrete, blev i 1324 gift med Ludvig af Brandenburg (ca. 1315-61) mod løfte om en stor medgift. Den blev dog indtil videre ikke udbetalt, men sikrede Brandenburgs indflydelse i Danmark helt ind i Valdemar 4. Atterdags regeringstid.

Selv fik Christoffer ingen fordel af forbindelsen med Brandenburg. I 1326 gjorde danske stormænd med Ludvig Albertsen Eberstein og drost Laurends Jensen Panter i spidsen oprør mod kongen og enedes med de holstenske grever Gerhard 3. og Johan Adolf af Plön om at indsætte en marionetkonge, den unge hertug Valdemar af Sønderjylland (Valdemar 3. Eriksen). De sammensvorne var alle store kreditorer, som ønskede sikkerhed for deres tilgodehavender. For de danske stormænd har det endvidere været ønskeligt at sætte en stopper for den aktive nordtyske udenrigspolitik.

I 1329 blev Christoffer igen konge som følge af et jysk herremandsoprør, og fordi Gerhard, der var rigsforstander og formynder for den umyndige konge, ikke kunne enes med grev Johan om magtens deling.

Ved Christoffers tilbagekomst blev landet udstykket, således at grev Gerhard fik Jylland og Fyn overladt, mens Johans pant bestod i det meste af Østdanmark. Kun et par len stod herefter til kongens rådighed. I en kamp ved Slesvig by 1331 mellem Gerhard og Johan deltog Christoffer på Johans side, men led nederlag.

Da Christoffer 2. døde året efter i Nykøbing Falster, fik han ingen efterfølger. Han ligger begravet i Sorø Klosterkirke, hvor et bronzemonument pryder hans grav.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esben Albrectsen: Christoffer 2. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56940