Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoffer 1.

Oprindelig forfatter EAlb Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Brudstykke af Christoffer 1.s vokssegl, hvormed han bekræftede retsgyldigheden af et brev udstedt den 8. juli 1257. Kongen ses siddende med krone, scepter og rigsæble. Omskriften på seglets forside har i sin helhed lydt: Cristoforus dei gratia Danorum Slauorumque rex ('Christoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge').

Brudstykke af Christoffer 1.s vokssegl, hvormed han bekræftede retsgyldigheden af et brev udstedt den 8. juli 1257. Kongen ses siddende med krone, scepter og rigsæble. Omskriften på seglets forside har i sin helhed lydt: Cristoforus dei gratia Danorum Slauorumque rex ('Christoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge').

Christoffer 1., ca. 1219-59, konge af Danmark, søn af Valdemar 2. Sejr og Berengaria, gift med Margrete Sambiria af Pommern. Christoffer fik som Valdemar Sejrs yngste søn tildelt Lolland og Falster som fyrstelen og opnåede ved sin bror Abels død kongeværdighed i 1252.

Valget af Christoffer skete på bekostning af Abels sønner, hvoraf den ældste, Valdemar Abelsen, i 1253 blev gjort til hertug af Sønderjylland. Dermed blev åben fjendtlighed med Abelslægten undgået. Desto større blev Christoffer 1.s modsætning til kirken, efter at Jakob Erlandsen i 1254 var blevet ærkebiskop.

Striden gjaldt kirkens rettigheder og pligter i forhold til kongen og riget, og den tilspidsedes, da kongemagten beslaglagde ærkebispesædets privilegier, og da Jakob Erlandsen i 1256 lod afholde et rigskirkemøde, samtidig med at kongen havde indkaldt til danehof.

Annonce

Ærkebispens gennemførelse af en skærpet kirkelig lovgivning for at hindre, at kirken led overlast (Vejlekonstitutionen), øgede modsætningen, og i 1259 arresteredes ærkebispen. Striden blev til en proces for pavens domstol, som efter 15 år afgjordes til kongens fordel.

Det kom Christoffer 1. dog ikke til at opleve, for han døde, få måneder efter at han havde sendt Jakob Erlandsen i fængsel. Ifølge et upålideligt rygte blev kongen forgivet under nadveren af abbed Arnfast fra Ryd.

Christoffer 1. blev gravlagt i Ribe Domkirke.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esben Albrectsen: Christoffer 1. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56939