Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Berengaria

Oprindelig forfatter MHGel Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Dronning Berengaria, afbildet af M. Haas i 1771.

Dronning Berengaria, afbildet af M. Haas i 1771.

Berengaria, Bengerd, d. 1221, dansk dronning, Valdemar 2. Sejrs anden hustru, mor til de senere konger Erik 4. Plovpenning, Abel og Christoffer 1. samt til datteren Sophie. Berengaria var søster til kong Alfonso 2. af Portugal (ca. 1185-1223) og til Ferrand, som ved ægteskab blev greve af Flandern 1212.

Ægteskabet med Valdemar i 1214 indgik i Ferrands alliancer mod Frankrig, der endte med hans tilfangetagelse i Slaget ved Bouvines samme år.

Der kendes intet samtidigt kildegrundlag for senere folkevisers billede af Bengerd som en ond dronning i modsætning til Valdemars første dronning, Dagmar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael H. Gelting: Berengaria i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45937