Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Villum Christensen

Oprindelig forfatter Jules Seneste forfatter Redaktionen

Portræt af Villum Christensen.

Portræt af Villum Christensen.

Villum Christensen, f. 31.7.1954, dansk politiker; tvillingebror til tidligere MF'er Troels Christensen fra Venstre. Villum Christensen er uddannet cand.scient.pol. og cand.phil.; han har desuden en mastergrad i Public Management. I 1990 blev han medlem af Hashøj Kommunalbestyrelse for partiet Det Radikale Venstre; 2005-09 var han viceborgmester i Slagelse Kommune.

I 2007 forlod Villum Christensen Det Radikale Venstre og blev medlem af Liberal Alliance. Året efter blev han medlem af Folketinget for Liberal Alliance, idet han overtog Gitte Seebergs mandat, da hun nedlagde det. Villum Christensen har bl.a. været ordfører inden for dyrevelfærd, energi, landbrug og fiskeri samt videnskab og teknologi. Han er fra 2016 statsrevisor.

Annonce

Ved siden af sit folketingsarbejde driver Villum Christensen Vilcon-gruppen, som er en kæde af hoteller, restauranter og konferencecentre.

1996-2006 var Villum Christensen rektor for Handelshøjskolecentret i Slagelse, og da dette i 2007 blev omdannet til et campus under Syddansk Universitet, blev Villum Christensen direktør; en post, han beklædte til 2008.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Julie Stemann Monberg: Villum Christensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=274225