Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tom Høyem

Oprindelig forfatter TSeh Seneste forfatter Redaktionen

Tom Høyem, f. 10.10.1941, dansk rektor og politiker; fra 2015 tysk statsborger. Tom Høyem blev cand.phil. i 1973 og var bl.a. medstifter af Europahøjskolen på Møn, hvis formand han var 1980-82. Han var 1973-75 landsformand for partiet Centrum-Demokraterne og 1982-87 minister for Grønland i Poul Schlüters regering.

Tom Høyem var rektor for Europaskolen i München 1994-2000 og for Europaskolen i Karlsruhe 2000-15. I 1994 meldte han sig ind i FDP, Freie Demokratische Partei, og ti år senere blev han valgt ind i byrådet i Karlsruhe for samme parti.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Sehested: Tom Høyem i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95621