Faktaboks

René Skau Björnsson
Født
14. februar 1967

René Skau Björnsson. Foto fra 2009.

.

René Skau Björnsson, f. 14.2.1967, dansk socialdemokratisk politiker. René Skau Björnsson er cand.oecon. og har virket som økonom ved Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune. 1993-98 var han medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, og 1998-2011 var han medlem af Folketinget. René Skau Björnsson beklædte flere ordførerposter, bl.a. som handicapordfører.

René Skau Björnsson er fra 2012 leder af den selvejende institution DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet). Fra 2013 er han desuden formand for Børnesagens Fællesråd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig