• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Schlüter

Oprindelig forfatter PVi Seneste forfatter Redaktionen

Poul Schlüter (i midten), Henning Christophersen og Mogens Glistrup til valgaften på Christiansborg 
23.10.1979.

Poul Schlüter (i midten), Henning Christophersen og Mogens Glistrup til valgaften på Christiansborg 23.10.1979.

Poul Schlüter, f. 3.4.1929, dansk politiker og advokat, statsminister 1982-93; 1989 gift med Anne Marie Vessel Schlüter.

Poul Schlüter blev som 15-årig formand for KU i Haderslev og var 1952-55 landsorganisationens formand. I 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne havde han ledende poster i dansk og internationalt ungdomsarbejde. Schlüter blev cand.jur. i 1957 og etablerede i 1960 egen advokatforretning i København. Han var viceborgmester i Gladsaxe 1966-71 og MF for Det Konservative Folkeparti 1964-94.

I 1971 blev Poul Schlüter De Konservatives politiske ordfører, og som følge af intern strid i partiet efter valgnederlag i 1971 og 1973 blev han i 1974 formand for folketingsgruppen, en post, han beholdt indtil sin tiltræden som statsminister i 1982. I 1977 og 1981-93 var han Det Konservative Folkepartis landsformand.

Annonce

Poul Schlüter drejede fra 1975 partiet bort fra den midtsøgende kurs, som Christmas Møller havde indledt i 1930'erne; det undgik således at medvirke i folketingsforlig og undlod i 1976 for første gang nogensinde at stemme om Finansloven.

Herefter ændrede Schlüter imidlertid taktik, og fra 1977 blev han garant for "borgerlige stemmer, der arbejder". Efter et lavpunkt på kun ti mandater i 1975 lykkedes det Schlüter at sikre De Konservative konstant fremgang ved de fire følgende folketingsvalg, især i 1984, da partiet opnåede 42 mandater.

Da den socialdemokratiske regering under Anker Jørgensen trådte tilbage i 1982, dannede Poul Schlüter den første konservativt ledede regering siden 1901. Den såkaldte Firkløverregerings erklærede hovedmål var via offentlige besparelser at nedbringe den store udlandsgæld og det stigende statsunderskud.

En international højkonjunktur begunstigede i de første år regeringens politisk-økonomiske liberalisme, som dog blev modereret af Schlüters grundlæggende lidet ideologiske syn på det politiske arbejde. Han viste betydelige evner som praktisk taktiker, der formidlede samarbejdet både inden for sine mindretalsregeringer og med oppositionen.

Herved blev det muligt at finde enkle og effektive kompromisløsninger, der samtidig gav indtryk af succes og optimisme. Prisen var en ny form for mindretalsparlamentarisme, hvor regeringen i væsentlige spørgsmål, især sikkerhedspolitiske, accepterede at blive stemt ned uden at gå af.

Poul Schlüters ledelsesstil indebar, at det borgerlige regeringssammenhold prioriteredes højere end partitaktiske hensyn, og fra valget i 1987 viste de konservative stemmetal en faldende tendens. I 1993 valgte Schlüter at trække sig tilbage som statsminister som følge af Tamilsagen.

Efter at have forladt Folketinget i 1994 indvalgtes Poul Schlüter samme år med et rekordstort personligt stemmetal i EU-Parlamentet, hvor han sad indtil valget i 1999.

Poul Schlüter har skrevet selvbiografierne Sikken et liv (1999) og Det var vel ikke så ringe endda (2011).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Villaume: Poul Schlüter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156344