Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pia Christmas-Møller

Oprindelig forfatter MRud Seneste forfatter Redaktionen

Pia Christmas-Møller. Fotografi  fra 2006.

Pia Christmas-Møller. Fotografi fra 2006.

Pia Christmas-Møller, f. 21.1.1961, dansk politiker. Som 14-årig gik hun ind i Konservativ Ungdom, hvor hun var næstformand 1980-81, og 1987-2007 var hun MF for Det Konservative Folkeparti med arbejdsmarkeds-, social- og finanspolitiske ordførerskaber.

Under partiets krise i slutningen af 1990'erne blev hun i 1998 valgt som politisk leder og politisk ordfører. Året efter trådte hun på opfordring fra landsformanden tilbage, men blev i 2001 igen politisk ordfører samt forskningsordfører, og fra 2005 tillige udenrigspolitisk ordfører. I 2007 trådte hun pga. manglende respekt for og tillid til ledelsen ud af Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe, og i 2008 meldte hun sig ud af partiet. Efter nogle år som løsgænger vendte hun i 2011 tilbage til de konservative. Hun opstillede ikke ved folketingsvalget i 2011.

Pia Christmas-Møller er kendt for sit sociale sindelag. John Christmas Møller var hendes fars onkel. I 2002 tog hun en mastergrad i public policy.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Rüdiger: Pia Christmas-Møller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56934