• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Skaarup

Oprindelige forfattere MeHa og MRud Seneste forfatter Redaktionen

Peter Skaarup. Foto fra 2015.

Peter Skaarup. Foto fra 2015.

Peter Skaarup, f. 1.5.1964, dansk politiker. Peter Skaarup studerede 1982-86 økonomi. Han var sekretariatschef i Fremskridtspartiet 1990-95 og i Dansk Folkeparti, som han var medstifter af, 1995-98.

Peter Skaarup var medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1998-2004 og er MF siden 1998. Samme år blev han næstformand for Dansk Folkeparti og for partiets folketingsgruppe. Han har været sit partis udenrigs-, udlændinge- og forsvarspolitiske ordfører og har været en af strategerne bag partiets centrale rolle i dansk politik. Siden 2011 har han været retsordfører; 2005-11 og igen fra 2015 er han formand for Retsudvalget. Da Kristian Thulesen Dahl i september 2012 blev partiformand, overtog Peter Skaarup posten som gruppeformand.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Mogens Rüdiger: Peter Skaarup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160893