Faktaboks

Peter Christensen
Født
23. april 1975

Portræt af Peter Christensen.

.

Peter Christensen, f. 23.4.1975, dansk politiker. Peter Christensen, der er uddannet elektriker, var 1997-2001 medlem af Venstres hovedbestyrelse; 1999-2001 var han desuden landsformand for Venstres Ungdom. 2001-15 var han MF og har bl.a. været finanspolitisk og skattepolitisk ordfører. I april 2009 blev han sit partis politiske ordfører.

I marts 2011 blev Peter Christensen skatteminister, idet han afløste Troels Lund Poulsen, der overtog posten som undervisningsminister; samtidig stoppede han som politisk ordfører. Han fortsatte som skatteminister indtil regeringens afgang i oktober 2011. Han var sit partis finansordfører 2011-15. September 2015 til november 2016 var han forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde i regeringen Lars Løkke Rasmussen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig