Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Christensen

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Peter Christensen, f. 23.4.1975, dansk politiker. Peter Christensen, der er uddannet elektriker, var 1997-2001 medlem af Venstres hovedbestyrelse; 1999-2001 var han desuden landsformand for Venstres Ungdom. 2001-15 var han MF og har bl.a. været finanspolitisk og skattepolitisk ordfører. I april 2009 blev han sit partis politiske ordfører.

I marts 2011 blev Peter Christensen skatteminister, idet han afløste Troels Lund Poulsen, der overtog posten som undervisningsminister; samtidig stoppede han som politisk ordfører. Han fortsatte som skatteminister indtil regeringens afgang i oktober 2011. Han var sit partis finansordfører 2011-15. September 2015 til november 2016 var han forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde i regeringen Lars Løkke Rasmussen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: Peter Christensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=214364