Faktaboks

Per Ørum Jørgensen
Født
9. december 1970, Durup
Per Ørum Jørgensen i 2011.
Per Ørum Jørgensen var formand for Kristendemokraterne ved folketingsvalget den 15. september 2011. Her afgiver han sin stemme i Ulfborg.
Per Ørum Jørgensen i 2011.
Af /Ritzau/Scanpix.

Per Ørum Jørgensen er en dansk politiker, der har repræsenteret Det Konservative Folkeparti (2005-2010) og Kristendemokraterne (2010-2011) i Folketinget, og som var formand for Kristendemokraterne 2011-2012. I 2021 blev han valgt til byrådet i Herning Kommune for Det Konservative Folkeparti; siden 2022 han har været løsgænger.

Per Ørum Jørgensen har en butiksuddannelse og har virket som salgschef.

Medlem af Folketinget 2005-2010

Han blev i 2005 MF for Det Konservative Folkeparti og beklædte en række forskellige ordførerposter. I maj 2010 forlod han imidlertid partiet, da han var utilfreds med dets støtte til lukning af sygehuse i Vestjylland.

I juni samme år meldte han sig ind hos Kristendemokraterne, der hermed for første gang siden 200? igen var repræsenteret i Folketinget. Ved folketingsvalget i 2011 opnåede Kristendemokraterne ikke at blive repræsenteret i Folketinget, og Per Ørum Jørgensen måtte forlade tinget.

Partiformand 2011-2013

I oktober 2011 blev Per Ørum Jørgensen valgt som formand for Kristendemokraterne, men i september 2012 forlod han partiet som følge af manglende opbakning fra partiets side.

I 2013 var Per Ørum Jørgensen medstifter af partiet Det Demokratiske Parti, hvis formand han blev. Senere på året forlod han imidlertid politik for at tiltræde et civilt job.

I kommunalpolitik fra 2015

I 2015 meldte han sig igen ind i Det Konservative Folkeparti, og ved kommunalvalget i november 2021 blev han valgt for partiet til byrådet i Herning Kommune. Et år efter meldte han sig imidlertid atter ud på grund af utilfredshed med partiets landspolitiske kurs; han fortsatte derefter som løsgænger. Den 21. december 2024 meddelte han, at han vil forlade politik helt med udgangen af 2025.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig