Otto Borch

Otto Borch var en dansk diplomat, en af de mest fremtrædende i efterkrigstiden.

Fra 1944 til 1945 var Otto Borch som student medlem af Frihedsrådets bladudvalg. Han blev ansat i Udenrigsministeriet I 1949. I 1954 tiltrådte han som ambassadesekretær i Bonn. Fire år efter vendte han hjem til ministeriet som fuldmægtig, og i 1962 blev han kontorchef.

Med tiden kom han til at beklæde en række diplomatiske topstillinger. I 1967 kom han til New York som dansk FN-ambassadør. Da Danmark overtog formandskabet i FN's Sikkerhedsråd efter Seksdageskrigen samme år, kom Otto Borch til at lede de forhandlinger, der førte til vedtagelsen af resolution 242, som pålagde Israel at trække sig tilbage fra Vestbredden til grænserne før krigsudbruddet.

Fra 1974 til 1976 var Borch chef for Udenrigsministeriets politiske afdeling. Derefter blev han ambassadør i Washington indtil 1983 og fra 1988 til 1991 ambassadør i Stockholm.

Efter Danmarks anerkendelse af de tre baltiske landes genvundne selvstændighed kom Otto Borch i 1991 til Riga i Letland for at forberede kommende danske ambassader i Riga, Vilnius og Tallinn.