Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Orla Møller

Oprindelig forfatter CBry Seneste forfatter Redaktionen

Orla Møller, 1916-1979, dansk politiker. Orla Møller blev cand.theol. i 1940 og derefter sognepræst; 1951-56 var han generalsekretær for KFUM og KFUK. Han var MF for Socialdemokratiet 1964-77, kirkeminister 1966-68, gruppeformand 1971-73, forsvarsminister 1973 og justits- og forsvarsminister 1975-77. Han gik i 1977 ud af politik og tiltrådte i januar 1978 som direktør for NATOs informationskontor i Bruxelles.

Orla Møllers år som forsvarsminister blev ret stormfulde pga. røret omkring Fristaden Christiania, som han ønskede rømmet, og købet i 1975 af 58 amerikanske F-16 jagerfly. Han skrev en række bøger om religion og kirkelige forhold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bryld: Orla Møller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129473