NATO-depoter, militære forsyningsdepoter til brug for NATO, oprettet i Jylland ved forsvarsforliget i 1960; i overensstemmelse med den danske politik om et kernevåbenfrit Danmark var oplagring af kernevåben dog undtaget. For det militærskeptiske parti Det Radikale Venstre, der var i regering sammen med Socialdemokratiet og Danmarks Retsforbund, var oprettelsen af depoterne en stor indrømmelse.