Faktaboks

Margrethe 2.

Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid

dronning Margrethe 2., dronning Margrethe II

Margrethe II

Født
16. april 1940, Amalienborg, København, Danmark
Titel
Dronning
Nationalitet
Dansk
Virkested
Rigsfællesskabet

Dronning Margrethe 2. var 1972-2024 overhoved for det danske kongehus. Her ses hun i galla i forbindelse med sit 25 års regentjubilæum i 1997. I 2022 kunne hun fejre 50 års jubilæum.

.

Margrethe 2. var fra den 14. januar 1972 til den 14. januar 2024 dronning af Danmark. Hun er datter af Frederik 9. og dronning Ingrid og søster til prinsesse Benedikte og eksdronning Anne Marie af Grækenland.

I sin nytårstale i 2023 bekendtgjorde Margrethe 2., at hun ville abdicere, og den 14. januar overtog kronprins Frederik tronen som kong Frederik 10. Dronning Margrethe fortsætter som rigsforstander.

Fødsel, dåb og konfirmation

Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid blev født den 16. april 1940 på Amalienborg i Frederik VIII's Palæ. Hun blev født kort efter den tyske besættelse af Danmark i 1940, og mange danskere opfattede derfor den royale fødsel som et lys i en mørk tid.

Dronning Margrethe 2. er opkaldt efter sin mormor, kronprinsesse Margareta af Sverige, og hun har også arvet Margaretas kælenavn: Daisy.

Dronning Margrethe 2. blev døbt den 14. maj 1940 i Holmens Kirke. Hendes faddere var kong Christian 10., prins Knud til Danmark, prins Axel af Danmark, kong Gustav 5. af Sverige, kronprins Gustav Adolf af Sverige og prins Arthur af Storbritannien (1850-1942). Hun fik navnene Margrethe, Alexandrine (efter sin farmor, dronning Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin) og Ingrid (efter sin mor). Eftersom hendes farfar kong Christian 10. også var konge af Island, da hun blev født, modtog hun også det islandske navn Þórhildur, der indeholder det islandske bogstav Þ.

Dronning Margrethe 2. blev konfirmeret den 1. april 1955 i Fredensborg Slotskirke.

Tronfølgeloven

Dronning Margrethe 2. var ikke tronarving ved fødslen, men blev det den 5. juni 1953, da den nye Tronfølgelov gav mulighed for kvindelig arvefølge. Dronning Margrethe 2.s officielle titel var tronfølgeren, prinsesse Margrethe. Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, hvilket indebar, at en kvindelig efterkommer af den siddende regent herefter kunne arve tronen, mandlige efterkommere bevarede dog en førsteret til tronen.

Dronning Margrethe 2.s uddannelse

Margrethe 2. som æresdoktor
Margrethe 2. studerede i årene 1960-1965 ved universiteter i ind- og udland, bl.a. Cambridge University i England, hvor hun læste arkæologi. I 1975, hvorfra dette billede stammer, blev hun udnævnt til æresdoktor (honoris causa) ved Cambridge.
Margrethe 2. som æresdoktor
Af /Ritzau Scanpix.

Dronning Margrethe 2. gik i folkeskole på N. Zahles Skole i København fra 1946-1955, herunder som privatist på Amalienborg fra 1946 til 1949. I skoleåret 1955-1956 var hun elev på kostskolen North Foreland Lodge i Hampshire, England. I 1959 tog hun nysproglig studentereksamen fra Zahles Skole (privatist).

Herefter fulgte en periode i årene 1960-1965, hvor dronning Margrethe 2. studerede på forskellige universiteter i Danmark og det øvrige Europa. I 1960 tog hun filosofikum fra Københavns Universitet, og i perioden 1960-1961 fulgte hun studier i arkæologi (Diploma in Prehistoric Archaeology) ved University of Cambridge, England. Dronning Margrethe 2. læste statskundskab ved Aarhus Universitet i årene 1961-1962, ved Sorbonne i Paris i 1963 og ved London School of Economics i 1965.

Dronning Margrethe 2. taler dansk, fransk, svensk, engelsk og tysk.

Militære uddannelser og tilknytninger

Prinsesse Margrethe i uniform
I perioden 1958-1970 udannede dronning Margrethe 2. sig løbende i Kvindeligt Flyverkorps. Her ses hun under tjeneste i 1966.
Prinsesse Margrethe i uniform
Af /Ritzau Scanpix.

Dronning Margrethe 2. gjorde frivillig tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps i perioden 1958-1970 og modtog i denne periode en alsidig uddannelse i korpset som korporal og siden sergent og løjtnant.

Ud over tilknytningen til det danske forsvar har dronning Margrethe 2. en særlig tilknytning til enkelte enheder i det britiske forsvar. I 1972 blev dronning Margrethe 2. udnævnt til Allied Colonel-in-Chief (æresoberst) i The Queen's Regiment, senere The Princess of Wales’s Royal Regiment. I 1997 overtog hun hvervet som Colonel-in-Chief i The Princess of Wales's Royal Regiment.

Optaget i Statsrådet

Dronning Margrethe blev den 16. april 1958, på sin 18-års fødselsdag, som tronfølger optaget i Statsrådet og kunne derefter i kongens fravær lede møder i Statsrådet.

Forhold og ægteskab med prins Henrik

Henri de Laborde de Monpezat og prinsesse Margrethe

Grev Henri de Laborde de Monpezat og prinsesse Margrethe fotograferet i 1966 på Frederiksborg Slot, inden forlovelsen var blevet deklareret.

Henri de Laborde de Monpezat og prinsesse Margrethe
Af /Ritzau Scanpix.

Dronning Margrethe 2. og prins Henrik mødte hinanden en forårsaften til et middagsselskab i London i 1965. Den daværende prinsesse Margrethe var på studieophold på London School of Economics, og Henri de Laborde de Monpezat var på daværende tidspunkt tredjesekretær ved den franske ambassade i London. De mødtes flere gange i de følgende uger i festligt lag rundt om i London, men dog aldrig på tomandshånd.

Året efter, i 1966, mødtes de igen ved et bryllup i Skotland, hvor de genopfriskede fælles minder, herefter blev deres forhold mere seriøst.

Henri friede til den daværende prinsesse Margrethe, efter at parret havde tilbragt en weekend sammen omkring sankthans i 1966, i en hofdames lejlighed i indre København. Den 5. oktober 1966 blev forlovelsen officiel, hvor parret viste sig på balkonen på Amalienborg. Forlovelsesringen, som prinsessen fik, havde to store og to mindre brillanter.

Bryllup i Holmens Kirke

Den 10. juni 1967 blev den daværende prinsesse Margrethe gift med den franske diplomat grev Henri de Laborde de Monpezat (prins Henrik) i Holmens Kirke. Efter vielsen blev parret kørt til Amalienborg i en åben karet. Her viste de sig frem på balkonen, hvor flere tusinde mennesker hyldede dem, og ægteskabet blev markeret af 42 kanonskud. Bryllupsfesten blev holdt i en pavillon i haven på Fredensborg Slot, hvor 400 gæster deltog.

Parret fik to sønner: Frederik (f. 1968) og Joachim (f. 1969). Prins Henrik døde den 13. februar 2018.

Margrethe 2.s tronbestigelse

Statsminister Jens Otto Krag forkynder Frederik 9.s død og udråber Margrethe 2. som hans efterfølger og ny monark den 15. januar 1972.

.

Frederik 9. døde den 14. januar 1972, prinsesse Margrethe besteg herefter tronen som Margrethe 2. af Danmark. Hun blev udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Jens Otto Krag den 15. januar 1972. Dronningen valgte som valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.

Dronning Margrethe 2.s regeringsperiode 1972-2024

Dronning Margrethe 2. er i virkeligheden kun den første dronning af Danmark med dette navn. Margrete 1., der regerede Danmark fra 1376 til 1412, havde aldrig titel af dronning af Danmark, men var derimod valgt til "fuldmægtig frue og husbond" og omtalte sig selv som "Margrete af Guds nåde, Valdemar Danekonges datter". Hun var først formynder for sin søn Oluf, og ved hans død i 1387 valgte Rigsrådet Margrete til regent med titel af "formynder af hele Danmarks rige". Dronning Margrethe 2. har selv valgt at have tallet 2 efter sit navn.

Dronning Margrethe 2.s første år fandt sted på et tidspunkt, hvor 68-oprøret havde skabt et brud med de eksisterende normer, der ikke harmonerede særlig godt med eksistensen af et arveligt kongedømme. For første gang siden 1920 voksede mængden af republikanere, og en gallupundersøgelse konstaterede, at 50 procent af befolkningen var mod monarkiet og 50 procent for.

Både gennem Den kolde krig, 1990'erne og 2000'erne har dronning Margrethe 2. øget sin popularitet og tilslutningen til kongehuset.

Coronatalen 2020

Tale i forbindelse med coronapandemien
Den 17. marts 2020 holdt dronning Margrethe 2. tale til befolkningen om corona-situationen. Foto fra Fredensborg Slot, hvorfra talen blev sendt.
Tale i forbindelse med coronapandemien
Af /DR.

Den 17. marts 2020 holdt dronning Margrethe 2. en ekstraordinær tale til befolkningen. I forbindelse med nedlukningen som følge af COVID-19 holdt dronning Margrethe 2. en tale om aftenen den 17. marts 2020. I sin tale opfordrede hun alle til at respektere de forholdsregler, som var blevet udstukket af regeringen: "Min opfordring gælder naturligvis ikke kun de unge. Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst". Ligesom mange andre måtte dronning Margrethe 2. aflyse sin fødselsdagsfejring.

Ændringer i titler og tiltaleformer i den kongelige familie

I forbindelse med løbende modernisering og tilpasning af kongehuset har dronning Margrethe 2. ad flere omgange valgt at præcisere, hvem den kongelige familie er og bør være i fremtiden. Den 28. september 2022 udsendte kongehuset en pressemeddelelse vedrørende ændring af titler i kongehuset:

"(...) I naturlig forlængelse heraf har Hendes Majestæt besluttet, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachims efterkommere med virkning fra den 1. januar 2023 alene kan benytte deres titler som grever og komtesse af Monpezat, idet deres hidtidige titler som prinser og prinsesse til Danmark bortfalder. Prins Joachims efterkommere vil således fremover skulle tiltales som excellencer. Dronningens beslutning ligger i tråd med lignende tilpasninger, som andre kongehuse på forskellig vis har gennemført i de senere år (...)".

50 års regeringsjubilæum

Den 14. januar 2022 havde dronning Margrethe 2. været regent i Danmark i 50 år. 50-års jubilæet blev markeret med en række begivenheder samme år, hvor den kongelige familie, det officielle Danmark og en række udenlandske gæster deltog. Dele af fejringen blev udsat til efteråret 2022 på grund af coronapandemien. Den 8. september 2022 døde dronning Elizabeth 2. af Storbritannien, endnu en gang blev dele af regeringsjubilæet udskudt eller justeret.

Regentjubilæum
På grund af COVID-19-pandemien måtte fejringen af dronningens 50-års regentjubilæum i 2022 udskydes til efteråret. Her ankommer Margrethe 2. til gallamiddagen på Christiansborg Slot i anledning af jubilæet. Foto fra den 11. september 2022.
Regentjubilæum
Af /Ritzau Scanpix.

Længstsiddende regent

I midten af juli 2023 udsendte Kongehuset en pressemeddelelse, der placerede dronning Margrethe 2. som den længstsiddende regerende monark i danmarkshistorien.

Nytårstalen 2023: tronskifte

Dronning Margrethe 2. meddelte i sin nytårstale 2023, at hun den 14. januar 2024 ville træde tilbage som Danmarks dronning og overlader tronen til kronprins Frederik. I sin nytårstale sagde Margrethe 2. bl.a:

"Om 14 dage har jeg været Danmarks dronning i 52 år. Så lang tid går ikke sporløst hen over noget menneske – heller ikke mig! Tiden slider, og ’dårligdommene’ bliver flere. Man overkommer ikke længere det samme, som man kunne engang (...) Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik."

"Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning", bekendtgjorde dronningen i sin nytårstale 2023.
/Ritzau Scanpix.

Arbejde

Ifølge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder, at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er i hovedsagen reguleret gennem en forfatning.

I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den ansvarlige fagminister, før de er gyldige. Endvidere har regenten en vigtig rolle i forhold til udnævnelse og afsked af regeringer.

Dronningerunder

Dronning Margrethe 2. har i forbindelse med en såkaldt dronningerunde haft en vigtig opgave i at udpege den person, der kunne mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en folketingsvalgt person havde skabt grundlag for en regering, der ikke havde et flertal imod sig i Folketinget, ville personen meddele dronningen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag.

Dronningerunder er ikke en lovmæssig bestemmelse, men derimod en nyere praksis indført første gang i 1909 under Frederik 8.

Officielle pligter

En af dronningens opgaver er at være vært ved udenlandske statsbesøg. Her ses hun sammen med Ukraines præsidentpar Volodymyr Zelenskyj og Olena Zelenska den 20. august 2023.

/Kongehuset.

Dronning Margrethe 2. har stået i spidsen for statsbesøg, både ved udenlandske delegationers besøg i Danmark og danske besøg i udlandet.

Dronning Margrethe 2. har også deltaget i en lang række begivenheder i Danmark, fx indvielser, jubilæer og premierer, ligesom dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til danske byer (samt Grønland og Færøerne) gav hende lejlighed til at besøge lokale initiativer og lokalt erhvervsliv.

Dronning Margrethe 2. har stået for uddelingen af officielle statslige ordener i Danmark, af hvilke de fleste er blevet tildelt efter indstilling fra de enkelte fagministerier. Dronning Margrethe 2. havde også ret til at udnævne nye adelstitler i Danmark, en ret hun kun benyttede to gange i sin regentperiode.

Dronning Margrethe afholdt offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg Slot.

Når udenlandske ambassadører begyndte deres hverv i Danmark, afleverede de deres akkreditiver til dronningen.

Nytårstaler 1972-2023

Margrethe 2. nytårstale
Dronning Margrethe 2. fotograferet til nytårstalen i 2020.
Margrethe 2. nytårstale
Af /Kongehuset.

Fra 1972 til 2023 holdt dronning Margrethe 2. hvert år en tv-transmitteret nytårstale den 31. december klokken 18.

Dumsmarte bemærkninger

I løbet af sine 52 år som regent udviklede dronning Margrethe 2. sin helt egen form og sit eget sprog til nytårstalerne. Velkendte elementer og særlige hilsener var en del af dronning Margrethe 2.s nytårstaler. I sin nytårstale i 1984 opfordrede hun danskerne til at tage godt imod de indvandrere og flygtninge, der i de år kom til landet:

"Når vi ser dem stå famlende over for vort livsmønster og vort sprog, så kniber det alt for hurtigt med gæstfriheden, og skuffelsen melder sig på begge sider", sagde dronningen, inden hun sendte en reprimande videre til befolkningen: “Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at de nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.”

Hvem har skrevet dronningens nytårstale?

Udkastet til nytårstalen er blevet skrevet i Statsministeriet. Det var således en departementschef, en embedsmand og en taleskriver, der lavede første udkast til talen, som herefter blev sendt til dronning Margrethe 2. Dernæst kiggede dronningen på talen med hofmarskalen og kabinetssekretæren. De rettede talen til og sendte den færdige version retur til Statsministeriet, hvor den blev gennemlæst og godkendt.

Dronning Margrethes kunstneriske arbejder

Bispekåbe til Viborg Domkirke
Dronning Margrethe 2. har beskæftiget sig meget med kirketekstiler som messehagler og bispekåber. På billedet ses bispekåben til Viborg Domkirke, som dronningen skabte i 1988. Foto fra 1989.
Bispekåbe til Viborg Domkirke
Af /Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

Dronningen har virket som oversætter og gjort sig gældende kunstnerisk inden for forskellige genrer. Som tekstilkunstner har hun skabt messehageler til bl.a. Fredensborg Slotskirke (1976) og bispekåber til domkirkerne i Helsingør (1986), Haderslev (1987-1988), Viborg (1988) og Aarhus (1993-1995).

Som tegner og grafiker har dronning Margrethe 2. tegnet julemærket i 1970 og illustreret flere bøger, heriblandt J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre (1977) og det gamle heltedigt Bjarkemål (1982), (begge under pseudonymet Ingahild Grathmer), ligesom dronningen designede kostumerne til TV-Teatrets opførelse af Hyrdinden og Skorstensfejeren (1987).

Et af hendes største arbejder er scenografien til balletten Et Folkesagn (1991). Dronningens arbejder har siden 1988 været vist på flere udstillinger både i Danmark og i udlandet, fx på en udstilling i 2003 på Brandts Klædefabrik i Odense sammen med værker af prins Eugen; udstillingen blev året efter vist på Waldemarsudde i Stockholm.

Sammen med prins Henrik oversatte hun Simone de Beauvoirs Alle mennesker er dødelige (1981, under pseudonymet H.M. Vejerbjerg). Dronningen skrev manuskript og udførte découpager (en form for collager) til den animerede tv-kortfilm Snedronningen (2000) over H.C. Andersens eventyr.

Blandt hendes senere kunstneriske arbejder er illustrationer til en fælles bibel for Danmark, Færøerne og Grønland (2000) og til prins Henriks digtsamling Cantabile (2000) samt altertavlen i Skei Fjellkirke i Østre Gausdal, Norge (2001). I 2002 udkom Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger med découpager af dronningen.

"Et Folkesagn"
Dronning Margrethe 2. lavede i 1992 scenografien til balletten Et Folkesagn til Den Kgl. Ballet. Her overværer hun generalprøven på balletten i forbindelse med Den Kgl. Ballets turne i USA i 2011.
"Et Folkesagn"
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.

Ehrengard og Netflix

I 2023 udkom filmatiseringen af Karen Blixens "Ehrengard" på Netflix. Dronning Margrethe 2. havde klippet og klistret omkring 70 découpager til filmens scenografi og designet kostumerne. Découpagerne var blevet til gennem flere år i Fredensborgs atelier.

Årets Kostumedesigner

Dronning Margrethe modtog den 3. februar 2024 Robert-prisen for Årets Kostumedesigner. Prisen blev givet for hendes kunstneriske arbejde i filmen ”Ehrengard – Forførelsens Kunst". Dronning Margrethe var ikke selv til stede ved prisuddelingen. Den danske producer Marcella Dichmann (født 1980) modtog prisen på hendes vegne.

Fonde og selskaber

Dronning Margrethe 2. er præsident og formand for en række fonde og selskaber, bl.a. er dronningen præsident for Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab og formand for Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Hun er stifter af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond.

Protektioner og æreshverv

I sin regentperiode var dronningen protektor for en række forskellige institutioner, museer og foreninger, både i Danmark og i udlandet, bl.a. ARoS Aarhus Kunstmuseum, Beredskabs-Forbundet, Danes Worldwide, Danmarks Købstadsmuseum, Den Gamle By, Dannebrogriddernes Forening 1888, Det Danske Institut i Rom, Det Grønlandske Hus (Kalaalit Illuutaat), Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

I forbindelse med tronskiftet den 14. januar 2024 ophørte alle protektioner og æreshverv, som hidtil havde været varetaget af kronprinsparret og Margrethe 2. Kongehuset har tilkendegivet, at der i løbet af foråret 2024, vil blive taget stilling til, hvilke protektioner der skal videreføres samt fordelingen heraf.

Margrethe d. 2.s residenser

Amalienborg i København er kongefamiliens residens, mens Marselisborg Slot ved Aarhus bl.a. tjener som sommerbolig. Fredensborg Slot i Nordsjælland benyttes forår og efterår. Et mere privat tilholdssted fik dronning Margrethe og prins Henrik, da de i 1974 erhvervede vinslottet Château de Cayx i Cahors.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer (2)

skrev Finn Andersen

Jeg synes, at ordet “valgt” let kan misforstås i følgende sætning, henset til at der i 1300-tallet vel har været tale om en næsten egenrådig beslutning:

“Margrete 1., der regerede Danmark fra 1376 til 1412, havde aldrig titel af dronning af Danmark, men derimod VALGT til "fuldmægtig frue og husbond" og omtalte sig selv som "Margrete af Guds nåde, Valdemar Danekonges datter".”

svarede Emma Rønberg Paaske

Kære Finn Andersen

Margrete 1. regerede mens der var det vi kalder valgkongedømme i Danmark. Du kan læse mere om valgkongedømme i Danmark her: https://denstoredanske.lex.dk/valgkonged%C3%B8mme

Danmarkshistorien.dk fra Århus Universitet beskriver også at Margrete 1. blev valgt: "Da Margrete i 1387 blev valgt til selvstændig regent i Danmark blev ”den hæderlige fyrstinde og frue fru Margrete, Norges og Sveriges dronning” valgt ”til fuldmægtig frue, til husbonde og til hele Danmarks riges formynder”."
Du kan læse mere her:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/margrethe-1-1353-1412

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig