Kresten Philipsen, 29.6.1945-13.7.2011, dansk gårdejer og politiker; søn af Johan Philipsen. Kresten Philipsen var medlem af Sønderjyllands Amtsråd for Venstre 1978-2001 og amtsborgmester i Sønderjyllands Amt 1982-2000. 1994-2001 var han formand for Amtsrådsforeningen. Kresten Philipsen har stået centralt i amternes sygehuspolitik. Han har været formand for Sydbanks bestyrelse fra 2001. I 2005 meldte han sig ud af Venstre pga. utilfredshed med kommunalreformen.