Faktaboks

Kjeld Philip
Født
3. april 1912
Død
27. oktober 1989

Kjeld Philip, 3.4.1912-27.10.1989, dansk politiker og nationaløkonom; gift med Grethe Philip. Kjeld Philip blev cand.polit. 1937 og dr.oecon. 1942; han var professor i socialpolitik og finansvidenskab ved Aarhus Universitet 1943-49, professor i nationaløkonomi og socialpolitik ved Stockholms högskola 1949-51 og professor i statsvidenskab ved Københavns Universitet 1951-69.

Kjeld Philip var handelsminister 1957-60, finansminister i 1960 og økonomiminister 1961-64; 1960-64 var han MF for Det Radikale Venstre. Han bestred desuden en lang række bestyrelsesposter, var bl.a. formand for Styrelsen for Teknisk Samarbejde med Ulandene og skrev flere bøger samt et stort antal tidsskrifts- og avisartikler om økonomi og skattepolitik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig