Faktaboks

Karsten Lauritzen

Karsten Styrbæk Lauritzen

Født
14. oktober 1983
Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen. Foto fra 2019.

Karsten Lauritzen
Af /Folketinget.

Karsten Lauritzen er en tidligere dansk folketingspolitiker fra Venstre. Han var skatteminister fra 28. juni 2015 til 27. juni 2019.

Baggrund

Karsten Lauritzen, der er bachelor i politik og administration, var fra 2002 til 2007 medlem af Venstre Ungdoms landsstyrelse. Samtidig hermed, fra 2003 til 2005, var han næstformand og fra 2005 til 2007 landsformand for Venstres Ungdom.

I Folketinget

I 2007 blev Karsten Lauritzen valgt til Folketinget med mere end 5000 personlige stemmer og blev medlem af Venstres forretningsudvalg. Han var i årene 2007-2011 ordfører for udlændinge og integration samt udviklingspolitik. Ved folketingsvalget i 2011 fik Karsten Lauritzen mere end 14.000 personlige stemmer. Fra 2011 til 2015 var han retsordfører. Karsten Lauritzen var i årene 2015-2019 skatteminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen. Fra 2020 til 2022 var han formand for Venstres folketingsgruppe.

Den 1. februar 2022 forlod Karsten Lauritsen Folketinget for at blive branchedirektør i Dansk Industri.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig