Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karin Riis-Jørgensen

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Karin Riis-Jørgensen.

Karin Riis-Jørgensen.

Karin Riis-Jørgensen, f. 7.11.1952, dansk politiker. Karin Riis-Jørgensen blev cand.jur. i 1978 og var frem til 1989 ansat i Håndværksrådet. Hun var herefter frem til 2004 afdelingschef i firmaet PriceWaterhouse Coopers.

I 1994 blev hun MEP for Venstre, samme år medlem af sit partis hovedbestyrelse, og 2001-07 var hun næstformand i den danske Europabevægelse. 2007-09 var hun medlem af Venstres forretningsudvalg. Karin Riis-Jørgensen var endvidere gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet 2001-08 samt næstformand for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe (ELDR) 2002-09. Karin Riis-Jørgensen genopstillede ikke til Europa-Parlamentet ved valget i 2009.

Siden sin udtræden af Europa-Parlamentet har Karin Riis-Jørgensen været tilknyttet konsulentfirmaet Kreab Gavin Anderson. Hun har endvidere etableret og er selv formand for European Privacy Association (EPA).

Annonce

Karin Riis-Jørgensens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: Karin Riis-Jørgensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151603