København-Bonn-erklæringerne, to erklæringer, der i 1955 blev afgivet af hhv. den danske og den tyske regering om mindretallenes stilling i grænseområdet.

Forhandlinger mellem de to lande resulterede i næsten enslydende, men formelt ensidige erklæringer og ikke i en mindretalstraktat som ønsket fra tysk side.

Erklæringerne blev undertegnet i Bonn den 29.3.1955 og bekræftet af Folketinget den 21.4.1955 og af Forbundsdagen den 6.7.1955.

De åbnede bl.a. for afskaffelse af 5%-spærregrænsen for det danske mindretal ved landdagsvalg og for eksamensret til tyske skoler i Sønderjylland; siden har de været rammen om udviklingen af det fredelige samliv mellem det danske og det tyske i grænselandet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig