Johan Philipsen, 27.4.1911-11.4.1992, dansk gårdejer og politiker. Johan Philipsen var engageret i udviklingen af det sønderjyske erhvervsliv med bestyrelsesposter inden for bl.a. slagteri- og elbranchen. Han var en af de ivrigste forkæmpere for udbygningen af elforsyningen. 1964-73 og 1975-79 var han MF for Venstre, og 1973-75 var han bolig- og arbejdsminister i regeringen Hartling.