• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Otto Krag

Oprindelig forfatter KHvi Seneste forfatter HaAn

Jens Otto Krag og Anker Jørgensen fotograferet i 1972 i Statsministeriet.

Jens Otto Krag og Anker Jørgensen fotograferet i 1972 i Statsministeriet.

Jens Otto Krag, 15.9.1914-22.6.1978, dansk politiker, statsminister 1962-68 og 1971-72; gift med Helle Virkner 1959-73.

Jens Otto Krag var søn af en tobakshandler i Randers. I gymnasietiden blev han aktiv i DSU, og han fortsatte i Socialdemokratiet, mens han studerede i København; han blev cand.polit. i 1940. I og efter studietiden var han ansat i Vareforsyningsdirektoratet og blev her fortrolig med centralforvaltningen; samtidig blev han kendt som kommentator i den socialdemokratiske presse og som taler i partiet.

Som sekretær i partiets "socialiseringsudvalg" fik Krag betydelig indflydelse på efterkrigsprogrammet Fremtidens Danmark, der blev vedtaget i 1945. I 1947 blev han MF for Randerskredsen og samme år handelsminister i regeringen Hedtoft. Betalingsbalanceproblemer forhindrede en så hastig afvikling af rationeringerne, som han havde ønsket.

Annonce

Det vakte opmærksomhed, da Jens Otto Krag i 1950 giftede sig med den svenske skuespillerinde Birgit Tengroth (1915-83). For at skabe ro om sit privatliv forlod han regeringen og tiltrådte en post som økonomisk rådgiver ved den danske ambassade i USA.

Jens Otto Krag. Foto fra 1972.

Jens Otto Krag. Foto fra 1972.

To år senere, efter at være blevet skilt, vendte han tilbage, blev i 1953 økonomi- og arbejdsminister i Hedtofts anden regering og fortsatte på posten i H.C. Hansens regering 1955-57. Krag blev i stigende grad optaget af de europæiske markedsplaner, og ved dannelsen af H.C. Hansens anden regering, Trekantregeringen, i 1957 udnævntes han til minister for udenrigsøkonomi og kunne dermed fortsat have betydelig indflydelse på politikken mht. de europæiske markedsdannelser. Året efter blev han udenrigsminister og fortsatte på denne post i Viggo Kampmanns regeringer 1960-62.

Skønt Jens Otto Krag hverken var folkelig af gemyt eller optræden, var det en selvfølge, at han blev statsminister, da Viggo Kampmann i 1962 blev syg. Efter Det Radikale Venstres udtræden af regeringen i 1964 dannede Krag en mindretalsregering, hvori han selv også var udenrigsminister 1966-67. Han imponerede flere gange ved sine resolutte afgørelser, bl.a. i forbindelse med Helhedsløsningen i 1963, boligforliget i 1966 og udskrivelsen samme år af det såkaldte kildeskattevalg, der gav socialdemokratisk tilbagegang, men skabte et "rødt" flertal.

Det førte til et samarbejde med Socialistisk Folkeparti, "det røde kabinet", som varede, indtil SF splittedes, og VKR-regeringen blev dannet efter valget i 1968.

Jens Otto Krag var overbevist om nødvendigheden af et stærkt europæisk samarbejde og satsede, også i opposition 1968-71, på at føre Danmark ind i EF. Spørgsmålet truede med at sprænge partiet, og valget i 1971 bragte en række EF-modstandere ind i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Da Krag dannede en mindretalsregering, blev partiet holdt sammen, ved at spørgsmålet lagdes ud til folkeafstemning; forud for den fik partiets EF-modstandere mulighed for at agitere for et nej.

Statsminister Jens Otto Krag underskriver 22.1.1972 i Bruxelles Romtraktaten på Danmarks vegne, mens minister for udenrigsøkonomi mv. Ivar Nørgaard (tv.) og udenrigsråd Jens Christensen ser til. Ved underskrivelsen satte Krag kronen på sine mangeårige bestræbelser på at få Danmark meldt ind i Det Europæiske Fællesmarked.

Statsminister Jens Otto Krag underskriver 22.1.1972 i Bruxelles Romtraktaten på Danmarks vegne, mens minister for udenrigsøkonomi mv. Ivar Nørgaard (tv.) og udenrigsråd Jens Christensen ser til. Ved underskrivelsen satte Krag kronen på sine mangeårige bestræbelser på at få Danmark meldt ind i Det Europæiske Fællesmarked.

Med 63,3% af stemmerne for et ja ved folkeafstemningen 2.10.1972 stod Krag på sit politiske livs højdepunkt. Det var derfor en overraskelse, da han dagen efter meddelte, at han agtede at træde ud af politik; som sin efterfølger pegede han på Anker Jørgensen.

Da Jens Otto Krag trådte tilbage, var det i tilfredshed med sit politiske værk. Han var lektor i international politik og organisation ved Aarhus Universitet i 1973 og 1974-75 EF-Kommissionens delegationschef i USA. Han lagde dog ikke skjul på, at det egentlige mål for ham var at realisere en mere musisk side af sin personlighed.

Jens Otto Krag ville skrive og male, men han var ikke i stand til at omstille sig; de sidste år blev en skuffelse for ham.

Se videoklip og hør radioklip:

1) Margrethe 2. udråbes til dronning af Jens Otto Krag 15.1.1972. © DR

2) Jens Otto Krag meddeler sin afgang som statsminister fra Folketingets talerstol 3.10.1972. © DR

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Hvidt: Jens Otto Krag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110625