Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens-Peter Bonde

Oprindelige forfattere CJac og UBra Seneste forfatter Redaktionen

Jens-Peter Bonde, f. 27.3.1948, dansk politiker og forfatter. Jens-Peter Bonde var formand for Radikal Ungdom 1971-72, medlem af Danmarks Kommunistiske Parti 1975-91 og har siden stået uden for partierne. I 1972 var han initiativtager til det ny NOTAT, unionsmodstandens avis i Danmark.

Jens-Peter Bonde blev i 1979 valgt til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF. Han repræsenterede Folkebevægelsen indtil 1992, da han efter et brud blev medstifter af JuniBevægelsen, som han herefter repræsenteret i Parlamentet indtil 2008, hvor han fratrådte. Bonde var gruppeformand for Nationernes Europa i EU-Parlamentet 1997-99, en gruppe, han selv var medstifter af 1994; derefter var han formand for unionsmodstandernes gruppe i parlamentet, Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa. Efter EU-valget i 2004 blev han formand for Gruppen for Uafhængighed og Demokrati.

Jens-Peter Bonde har skrevet flere bøger om EF/EU.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Jacobsen, Ulrik Brandt: Jens-Peter Bonde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49425