Faktaboks

Ingrid

Ingrid Victoria Sofia Louisa Margareta

Født
28. marts 1910, Stockholms Slot, Sverige
Død
7. november 2000, Fredensborg Slot
Titel
Dronning af Danmark
Dronning Ingrid
Dronning Ingrid i galla. Foto fra 1960.
Dronning Ingrid
Af /Scanpix Danmark/Ritzau Scanpix.

Ingrid var dansk dronning fra 1947. Hun var datter af Gustav 6. Adolf af Sverige og prinsesse Margareta af Storbritannien og blev i 1935 gift med kronprins, senere kong Frederik 9. af Danmark. Hun var mor til Margrethe 2., Benedikte og Anne-Marie.

Fødsel og dåb

Prinsesse Ingrid blev født den 28. marts 1910 på Stockholms Slot, som det tredje barn og eneste datter af den daværende kronprins Gustav Adolf af Sverige og hans første hustru prinsesse Margareta af Storbritannien. Prinsesse Ingrids far var den ældste søn af kong Gustav 5. af Sverige i hans ægteskab med prinsesse Victoria af Baden, mens hendes mor var datter af dronning Victoria af Storbritanniens tredje søn prins Arthur, hertug af Connaught (1850-1942) i hans ægteskab med prinsesse Louise Margarete af Preussen (1860-1917).

Dåb

Prinsesse Ingrid blev døbt den 5. maj 1910 i slotskirken på Stockholms Slot og fik navnene Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta. Hendes faddere var det svenske kongepar kong Gustav 5. og dronning Victoria, enkedronning Sofia af Sverige, hertug Arthur og hertuginde Louise af Connaught, enkestorhertuginde Louise af Baden, storhertuginde Hilda af Baden (1864-1952), enkehertuginde Therese af Dalarne (1836-1914), kejserinde Aleksandra Fjodorovna af Rusland, prinsesse Alice af Teck (1883-1981), prins Adalbert af Preussen (1884-1948) og prinsen af Wales (den senere Edward 7).

Barndom og ungdom

Dronning Ingrid med sine forældre og søskende
Familieportræt fra ca. 1915 af prinsesse Ingrid med sine brødre og forældre, fra venstre prins Sigvard, kronprinsesse Margareta, prinsesse Ingrid, prins Gustav Adolf, kronprins Gustav Adolf og prins Bertil.
Dronning Ingrid med sine forældre og søskende
Af /Ritzau Scanpix.

Prinsesse Ingrid voksede op med sine fire brødre i familiens lejlighed i nordvestfløjen på Stockholms Slot, på Tullgarn Slot uden for hovedstaden og i sommerresidensen Sofiero uden for Helsingborg i Skåne. Prinsesse Ingrids mor var britisk prinsesse, derfor var familien også ofte ofte i Storbritannien, hvor de besøgte deres morforældre, prins Arthur og prinsesse Luise Margarete, på deres ejendom Bagshot Park i Surrey og Berkshire i det sydvestlige England.

Prinsesse Ingrids mors død

Da prinsesse Ingrid var ti år gammel, døde hendes mor, Margareta, som kun 38-årig af en øreinfektion, der udviklede sig med ondartede skoldkopper, pudsdannelse i kæbehulerne og blodforgiftning, mens hun var gravid i ottende måned med sit sjette barn. Dronning Ingrid fortalte senere i livet om chokket over at miste sin moder i en tidlig alder. Prinsesse Ingrids far giftede sig tre år senere med Louise Mountbatten, der var Ingrids halvkusine.

Uddannelse

Prinsesse Ingrid blev under sin opvækst undervist i historie, kunsthistorie og statsvidenskab og lærte flere sprog. Hun foretog længere rejser med ophold i både Paris og Rom. I begge byer studerede hun kunst, kultur, kunsthistorie og historie. Sammen med sin far, stedmor og broderen prins Bertil gennemførte hun i 1934-1935 en fem måneder lang rejse i Mellemøsten.

Ingrid var også interesseret i sport, særligt ridning, skisport og tennis. Hun fik også tidligt sit kørekort

Forlovelse og ægteskab

Den 24. maj 1935 blev kronprins Frederik (9.) gift med den svenske prinsesse Ingrid. Vielsen fandt sted i Storkyrkan i Stockholm.

.

Prinsesse Ingrids fremtidige ægteskab var genstand for mange spekulationer i 1920'erne. Hun blev blandt andet kædet sammen med prinsen af Wales (den senere kong Edward 8. af Storbritannien), der var hendes halvfætter. I 1928 mødtes prinsesse Ingrid endda med den kommende britiske konge i London.

Forlovelse

Den 15. marts 1935, lige inden sin 25 års fødselsdag, blev prinsesse Ingrid forlovet med kronprins Frederik af Danmark.

I 1930'erne mødtes kronprins Frederik og prinsesse Ingrid flere gange. De skrev breve til hinanden og talte ofte i telefon. Selvom parret havde haft held med at holde deres kontakt til hinanden hemmelig, var rygterne begyndt at svirre. Kort inden kronprins Frederik tog til Stockholm i marts 1935 havde Berlingske Tidende skrevet, at de to var blevet forlovet. Frederik var derfor nervøs for, hvordan prinsesse Ingrid ville reagere. Da de mødtes i Stockholm, var hun heldigvis ikke vred over avisforsiden. "Sæt dig her", sagde prinsesse Ingrid og gjorde tegn til, at kronprins Frederik skulle sætte sig ved siden af hende. Den aften i Stockholm blev de forlovet.

Bryllup

Danmarks kommende konge, Frederik 9., henter sin kommende dronning i Sverige. Her hilser kronprinsesse Ingrid på marineofficerer ved modtagelsen på Toldboden efter sit bryllup med kronprins Frederik i Stockholm 1935.

.

Samme år, den 24. maj 1935, blev de gift i Storkyrkan i Stockholm. Festlighederne strakte sig over seks dage, og der blev både festet i Stockholm og København.

Blandt bryllupsgæsterne var blandt andet kong Christian 10. og dronning Alexandrine, det belgiske kongepar Leopold 3. og dronning Astrid og det norske kronprinsepar Olav og Märtha.

Brudeparret modtog en række gaver og smykker, fra både familie og det svenske folk. Kronprinsesse Ingrids morfar, hertugen af Connaught, forærede kronprinsesse Ingrid smykker og familieklenodier, som havde tilhørt hendes mor prinsesse Margareta og bedstemor prinsesse Louise Margarete. Fra sin far, kronprins Gustaf Adolf, modtog hun en stor broche i form af en marguerit af platin, brillanter og rosensten. Brochen bar dronning Margrethe 2. på sin brudekjole og fik den senere i gave. Kronprinsesse Ingrid takkede det svenske folk i radioen; det var første gang en kongelig person talte i svensk radio.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid fik tildelt Frederik 8.s PalæAmalienborg som deres residens

Efter brylluppet fik kronprinsparret stillet Gråsten Slot til rådighed, og slottet blev definerende for kronprinsesse Ingrids stærke engagement i det sønderjyske spørgsmål, herunder særligt det sociale arbejde i landsdelen.

Kronprinsesse Ingrid blev hurtigt populær i Danmark, ikke mindst fordi hun hurtigt lærte sig dansk.

Børn

Frederik 9. og dronning Ingrid overværer sammen med deres begejstrede datter Margrethe et stævne i Østerbro Svømmehal i København. Fotografi fra ca. 1953.

.

Den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse af Danmark, fik kronprinseparret deres første barn, prinsesse Margrethe. Prinsesse Margrethe blev et lyspunkt i en mørk tid. Under Besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller kørende på cykel. Det blev for mange et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning. Herefter fulgte prinsesse Benedikte, der blev født den 29. april 1944, og den 30. august 1946 kom prinsesse Anne-Marie til verden.

Under Danmarks besættelse

Dronning Ingrid og Frederik 9. på cykel
Både under og efter Besættelsen af Danmark foretrak dronning Ingrid og Frederik 9. at bevæge sig rundt i København på cykel. Foto fra 1947.
Dronning Ingrid og Frederik 9. på cykel
Af /Ritzau Scanpix.

Kronprinsesse Ingrid blev ofte set på cykel eller gåben i Københavns gader under den tyske besættelse af Danmark. I denne periode indgik kronprinsesse Ingrid i arbejdet i Danske Kvinders Beredskab.

Kongehusets modernisering

Dronning Ingrid på besøg på Københavns Rådhus den 28. marts 1980 i anledning af hendes 70 års fødselsdag. Fra venstre kronprins Frederik, dronning Margrethe, prins Joachim, dronning Ingrid selv og eksdronning Anne Marie.

.

Dronning Ingrid regnes som hovedarkitekten bag den løbende fornyelse af kongehusets udadvendte virksomhed, som en ny tid og en ny medievirkelighed i hendes levetid gjorde nødvendig. Hun engagerede sig på mange områder i sit nye fædreland og blev hurtigt en samlende skikkelse i kongehuset og efter tronskiftet 1947 en respekteret og afholdt dronning.

Sønderjylland og Gråsten Slot

Grænselandets forhold optog dronning Ingrid meget, og Gråsten Slot var kongeparrets sommerresidens, ligesom det med sin have og park blev dronning Ingrids foretrukne sommeropholdssted. Gråsten Slot havde en særlig plads i hendes hjerte, og igennem hele sit liv som kongelig i Danmark holdt dronning Ingrid meget af at være i især Sønderjylland.

Gråsten Slot

Efter Genforeningen i 1920 købte Staten Gråsten Slot, og det blev herefter anvendt til blandt andet retslokale, bolig for dommer og politimester samt bibliotek. I 1935 blev slottet, efter en omfattende restaurering, overdraget som sommerbolig til det daværende kronprinspar, senere kong Frederik 9. og dronning Ingrid, der tilbragte de fleste somre her. Slottet blev efter dronning Ingrids død overtaget af dronning Margrethe 2., der fortsatte traditionen med at anvende slottet i løbet af sommeren. I tre uger i løbet af juli og august bliver stedet gerne brugt som sommerresidens.

Slotshaven

Slotshaven er i romantisk stil og blev oprindeligt anlagt i slutningen af 1700-tallet. Efter det daværende kronprinsepars overtagelse af slottet i 1939 blev der på opfordring fra kronprinsesse Ingrid igangsat en omlægning af haven i engelsk stil. Haven karakteriseres af åbne plæner, store buskpartier, rosen- og blomsterbede samt udsigt til det omkringliggende sø- og skovlandskab.

Rigsforstander

Efter kong Frederik 9.'s død indgik den daværende regering en aftale med dronning Ingrid, således at hun kunne fungere som rigsforstander på vegne af sin datter. Funktionen som rigsforstander var indtil da ellers traditionelt forbeholdt dem, der stod i tronfølgen.

Død og begravelse

Dronning Ingrid døde på Fredensborg Slot den 7. november 2000 og blev begravet ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke den 14. november 2000.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig