Faktaboks

Holger Eriksen
Født
1894
Død
1988

Holger Eriksen, 1894-1988, dansk politiker og redaktør. Eriksen var journalist ved den socialdemokratiske presse fra 1913 og 1921-65 ansat ved Demokraten i Aarhus. Her blev han den ledende politiske redaktør og formulerede jævnligt principielle standpunkter, som gik på tværs af Socialdemokratiets pragmatiske politik.

Holger Eriksen var medlem af Aarhus Byråd 1929-35 samt MF 1935-45 og 1947-66; han sad i Socialdemokratiets forretningsudvalg 1939-65. Holger Eriksen blev værdsat som en stærk, saglig arbejdskraft og fik flere tillidsposter; han var bl.a. ledende medlem af Forfatningskommissionen forud for Grundloven af 1953 og 1950-56 formand for Den Parlamentariske Kommission til undersøgelse af forholdene under besættelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig