• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hartvig Frisch

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

Hartvig Frisch, Hartvig Marcus Frisch, 1893-1950, dansk politiker, videnskabsmand og forfatter. Hartvig Frischs livsbane forløb ad flere linjer. Han blev i 1917 cand.mag. i latin og græsk og var fra 1918-41 gymnasielærer, først ved Aarhus Kathedralskole og fra 1923 ved Metropolitanskolen i København. I den periode skrev han en række mindre arbejder inden for klassisk filologi og historie.

Frisch blev tidligt politisk engageret. Under indflydelse af sin fætter Herbert Iversen meldte han sig 1911 ind i Socialdemokratiet. I 1923 valgtes han til formand for Studentersamfundet, hvor han forsøgte at opbygge et samarbejde mellem socialdemokrater, kommunister og ikke-partibundne socialister, bl.a. som medstifter af tidsskriftet Clarté (1926). Han blev i 1926 opstillet til Folketinget i Maribokredsen og opnåede samme år valg. Samtidig skrev han sit første større værk Europas Kulturhistorie, 1-2 (1928 og senere udg.), der med sin stofrigdom og stramme organisering er en imponerende enkeltmandsbedrift.

I begyndelsen af 1930'erne var Frisch redaktør af Social-Demokratens litteratursider, hvor han knyttede en række af tidens skarpeste penne til bladet. Efter et dramatisk brud med kommunisterne skrev han det overordentlig indflydelsesrige værk Pest over Europa (1933), hvori han analyserede samtidens totalitære regimer og manede de (social)demokratiske kræfter til forsvar for demokratiet. Værket fortsattes i 1950 med Tragediens anden del. I 1935 valgtes Frisch til formand for den socialdemokratiske rigsdagsgruppe og til politisk ordfører i Folketinget, poster, der gav ham rige muligheder for at udfolde sine oratoriske og analytiske talenter.

Annonce

I efteråret 1940 måtte Frisch pga. et angreb på danske nazister i en finanslovstale fratræde disse hverv. Han færdiggjorde derefter disputatsen Athenernes Statsforfatning (1941) og udnævntes samme år til professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. De følgende år skrev han en række større værker, bl.a. Magt og Ret i Oldtiden (1944). Politisk forsvarede han energisk de samarbejdende, demokratiske partiers politik og angreb til tider heftigt modstandsbevægelsen. Da Frisch efter befrielsen forsvarede sin holdning i Danmark besat og befriet, 1-3 (1945-48), blev han mødt med stærk kritik.

I 1945 repræsenterede Frisch Rigsdagen ved underskrivelsen af FN-pagten i San Francisco, og i 1947 blev han undervisningsminister i Hans Hedtofts første regering. Her gennemtrumfede han i 1948 trods betydelig modstand en retskrivningsreform, som bl.a. fjernede brug af stort begyndelsesbogstav ved navneord, afskaffede d'et i datidsformerne kunde, skulde og vilde mfl. samt indførte å i stedet for aa.

Hartvig Frisch hører til blandt de mest alsidigt kvalificerede personligheder i 1900-t.s første halvdel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Hartvig Frisch i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80180